19.04.23 Gulvbranchen Nyheder

En ny generation på gulvet

Traditionen tro kunne Gulvskolen i Viborg den sidste fredag i marts byde velkommen til et nyt kuld gulvlæggere. Stort tillykke til vores nye kolleger!

Der var håndværk i ypperste klasse, da Gulvskolen kunne fejre svendeprøve for skolens nyeste hold gulvlæggere. De målte, skar og limede sig gennem prøverne og bestod med billedskønne resultater.

24 svende blev Antaget og 2 blev Antaget med Ros (Mads Krog Sørensen - Silkeborg Gulvbelægning A/S Garant og Simon Bjerre Aasborg - Garant Lemvig). Nu kan svendene tage hjem til deres mestre med et svendebrev og et stort smil på læben.

 –  Det har været en virkelig dygtig årgang, som tilmed har dækket stort hele Danmark geografisk. Vi har haft lærlinge fra Rødekro til Færøerne, fra Ribe til Valby. Det er rart at vide, at de nu tager deres viden med sig ud i hele landet. Vi glæder os til at følge de nye svendes videre rejse ud på gulvet, siger lærer på Gulvskolen Jesper Krogh.

Relateret indhold