Interessen for asfalt blev støbt tidligt
Et praktikophold hos Dansk Støbeasfalt fik ingeniør Janus Mikkelsen til at gå hele vejen og få en karriere indenfor asfaltbranchen. Efter flere år NCC Roads, Arkil er Janus tilbage, hvor det hele begyndte - hos Dansk Støbeasfalt.
Da Janus Mikkelsen uddannede sig som ingeniør, stod det ikke skrevet i stjernerne, at han skulle få en karriere indenfor asfalt. Et praktikophold hos daværende direktør Vagn Rask i Dansk Støbeasfalt åbnede hans øjne for branchen. Det tekniske indhold i jobbet, mødet med kunderne og muligheden for at få ting til at ske, tiltalte Janus. Vejen for en karriere i asfaltbranchen var lagt.
Efter flere år hos NCC Roads, Arkil i branchen, kom Janus tilbage til Dansk Støbeasfalt som salgschef. Dansk Støbeasfalt har godt 25 ansatte og har primært opgaver i København.
I 2022 blev der opført en ny asfaltfabrik i Ringsted, og i dag produceres der over 40.000 tons asfalt om året. Administrationen ligger fortsat i Roskilde.
Virksomheden har siden 2021 været svensk ejet og har en svensk direktør.
Kærlighed til faget
I det daglige er det dog Janus, kunderne og samarbejdspartnerne møder. Janus elsker at mødes med både nye og eksisterende kunder og sammen finde de løsninger der giver mest værdi. Janus har en stor kærlighed til faget, er energisk og har været medlem af Gulvfaktas fagtekniske udvalg for fugefrie gulve i mere end ti år. Det faglige engagement har givet ham en finger på pulsen, gode relationer og styrket hans professionelle udvikling.
I sin fritid går Janus meget op i at stå på ski. Det har han gjort i mindst 30 år. Interessen stammer tilbage fra et længere ophold i Østrig, hvor han stod på ski om dagen og arbejdede morgen og aften. Derfor går vinterferien også til Østrig hvert år. Her er fokus ikke på afterski, men faste tider i programmet, så tiden bliver udnyttet fuldt ud. Om sommeren går turen bl.a. til fastlandet på Grækenland, men han nyder også eksotiske rejser til fjernere himmelstrøg.