Kvaliteten klæber til Bo & Bostik
Bo Frederiksen er opdraget med fliseklæb og har ført passionen videre som salgschef i Bostik, der forsyner byggebranchen med fliseklæb til store og små opgaver.
I udkanten af Middelfart i byen Nørre Åby gemmer sig en af den danske byggebranches mest kendte mærker sig. Det er fabrikken LIP, der producerer fliselim, vandtætnings- og gulvudjævningssystemer til byggeriet.
Fabrikken blev købt af det franske firma Bostik for fire år siden og lå oprindeligt langt udenfor byen, men nu har byen vokset sig mange gange større, så fabrikken nærmest er omgivet af parcelhuse. Fabrikken er udviklet til perfektion gennem årene af ejerne og lokale håndværkere.
Sand, vand og fliseklæb
Inde i fabrikken tager Bo Frederiksen imod. Han er salgschef i LIP/Bostik, der stadig holdes adskilte, da de har hvert deres brand. Bo er oprindeligt uddannet murer i 1993 hos sin far i Hirtshals. Hans far var meget optaget af at udvikle facadepuds, der kunne holde til det barske nordjyske miljø med masser af sand, salt og vand, så Bo lærte tidligt i sin karriere værdien af at have de rigtige produkter i håndværket.
Denne viden tog han med sig til LIP, hvor han startede som facadekonsulent og blev udnævnt salgschef, da Bostik købte LIP. Udviklingen af LIP-produkterne er en hjertesag for Bo, der har en dyb forståelse og begejstring for mærket. Og han står altid klar med et godt råd, hvis sælgerne eller kunderne har spørgsmål til produkterne.
Det faglige engagement smitter af på Gulvbranchen, hvor Bostik er at finde i netværk og på generalforsamlingen, ligesom firmaet bidrager med viden til det fagtekniske udvalg for støbte undergulve.
Bo dækker hele Danmark og eksporterer til hele Norden og er derfor på Fyn et par gange om ugen. Privat bor han i Aalborg, har 3 drenge og er træner for det ene fodboldhold. Han er altid med til kampene i weekenden og har selv spillet fodbold på højt niveau.