Entrepriseret 1 - AB 18
Med DI Byggeris mest detaljerede kursus inden for entrepriseret får du et solidt indblik i AB 18's nye struktur og indhold. Det giver dig vigtige værktøjer til at håndtere hverdagens udfordringer samt bidrage til udvikling i din virksomhed, uanset virksomhedens størrelse.
Kurset er for dig, der gerne vil have indblik i de regler, der gælder for både små og store byggesager efter AB 18.
På kurset får du et overblik over AB 18, herunder de ændringer, tilføjelser og bestemmelser, der knytter sig til AB 18. Derudover vil vi fremhæve de væsentligste steder, hvor ABT 18 og Forenklet AB afviger fra AB 18.
Kurset lærer dig at mestre det nye AB-system, og du får værktøjer til at benytte systemet på bedst mulig vis i hverdagen. Derfor vil du få kendskab til reglerne i aftaleloven, og du vil få en introduktion til de grundlæggende principper, der arbejdes med inden for udbudsretten.