28.04.25 Gulvbranchen Nyheder

Få mere ud af dit medlemskab

Gratis kurser, sparring, markedsføring, netværk og politisk indflydelse – som medlem af Gulvbranchen har du adgang til en lang række fordele, der kan styrke både din hverdag og din forretning.

Som medlem af Gulvbranchen har du adgang til en lang række tilbud, som er skræddersyet til at styrke dig og din virksomhed. Vi oplever, at mange medlemmer ikke er klar over, hvor mange muligheder de egentlig har. Derfor har vi samlet en oversigt over de vigtigste fordele, du har som medlem – og hvordan du kan bruge dem aktivt i din hverdag.

Her er nogle af de vigtigste medlemsfordele:

Gratis arrangementer og kurser
Bliv opdateret på aktuelle emner som fugt, lyd og Gulvfakta. Det er skræddersyet viden – uden omkostninger.

Fagteknisk sparring
Har du en sag, du er i tvivl om? Så tag fat i vores fagtekniske konsulent. Vi samarbejder også tæt med erhvervsjurister, hvis du har brug for juridisk sparring.

Få indflydelse og opbyg netværk
Deltag i vores fagtekniske udvalg og vær med til at sætte retningen for branchen.

Spar penge på vådrumscertificering
Som medlem får du billigere adgang til Gulvbranchens Vådrumskontrol GVK – og kan spare 2400 kr. årligt.

Vi styrker kendskabet til faget og skaffer arbejdskraft
Gulvbranchen står bag initiativer som Skills og Gulvskolen – til gavn for hele branchen.

Bliv markedsført via vores kanaler
Vi fremhæver medlemmer på sociale medier, i magasiner og nyhedsbreve.

Få adgang til Dansk Industri (DI)
Vi hjælper dig med at bruge DI’s mange tilbud og værktøjer – nemt og effektivt.

Politisk indflydelse
Gulvbranchen sidder med ved bordet, når der forhandles overenskomster og træffes politiske beslutninger.

Gratis adgang til faglige publikationer
Som medlem har du adgang til TRÆ60 og TRÆ79 fra Træinformation – perfekt til dig, der vil holde dig fagligt opdateret.

Vi udvikler fremtidens gulvfag
Fx ved at skabe nye uddannelsestilbud, så vi sammen sikrer høj faglighed i branchen.

Brug os – vi er her for dig!
Har du spørgsmål til, hvordan du bruger dine medlemsfordele? Så kontakt os – vi sidder klar til at hjælpe.

 

 

Relateret indhold