Bliv certificeret - og få styr på vådrum med GVK-kurset
Vil du sikre kvaliteten i vådrum og have helt styr på reglerne? Så er Gulvbranchens GVK-kursus et oplagt valg – både som ny deltager og som opfriskning til dig, der skal have fornyet dit certifikat. Næste kursus holdes den 7. oktober 2025 i Nyborg.
På kurset får du en grundig introduktion til gældende lovgivning og vådrumsanvisningen for vinyl i vådrum. Du lærer om Gulvbranchens frivillige certificeringsordning, GVK – Gulvbranchens Vådrumskontrol – og hvordan den fungerer som en garanti for både kvalitet og sikkerhed i vådrumsarbejdet.
Certifikatet er gyldigt i fem år og skal herefter fornyes. Har din virksomhed tilmeldt sig GVK-ordningen, skal der være mindst én certificeret medarbejder for hver 10 med svejsecertifikat – så det kan betale sig at være opdateret! Kurset er kun for medlemmer af GVK.
Tilmeld dig kurset og styrk din faglighed – for din egen, kundernes og branchens skyld.