Netværk, gulvviden og håndværk i verdensklasse – på én dag!
Fredag den 12. september tager vi dig med bag kulisserne hos danfloor i Kibæk og videre til EuroSkills i Herning. Glæd dig til faglig inspiration, netværk og unikke håndværksoplevelser.
Vi inviterer dig til en spændende dag med både faglig indsigt, kollegialt netværk og håndværk i verdensklasse – alt sammen fredag den 12. september 2025.
Vi starter dagen hos danfloor A/S. Her får du indblik i produktionen, spændende ny viden om gulvløsninger – og selvfølgelig tid til netværk over en god frokost.
Efter besøget hos danfloor går turen til EuroSkills i Herning – Europas største håndværkerkonkurrence. Her kan du opleve nogle af de dygtigste unge håndværkere fra hele kontinentet, blive inspireret af nye teknikker og mærke stoltheden ved vores fag.
Det er en oplagt mulighed for at møde kolleger fra hele landet, udvide dit netværk og få en faglig oplevelse, du sent vil glemme.
Dato: 12. september 2025
Tid: 10.00 – 13.30
Sted: danfloor A/S, Østerbro 9, 6933 Kibæk
Tilmelding
Der er et begrænset antal pladser, så vi anbefaler, at du tilmelder dig hurtigt via linket her
Vi glæder os til at se dig til en dag fyldt med gulvviden, fællesskab og inspiration!