Nu hylder vi de unge, dygtige faglærte – er du med?
Det er igen tid til at fejre de unge, dygtige faglærte, der gør en forskel – både i vores virksomheder og i hele byggeriet. Nomineringerne til årets Fagtalent er åbnet.
Fagtalent hylder færdiguddannede unge under 36 år, der viser faglig stolthed, dygtighed og vilje til at gå forrest. Priserne skal inspirere flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og vise, at en faglært karriere er fyldt med muligheder.
Indstillingsperioden er åben fra 18. august til 18. september 2025, og vi håber, at mange af jer vil benytte lejligheden til at vise jeres dygtige gulvlæggere frem og sætte spot på jeres virksomhed.
Fagtalent konkurrencen har otte kategorier, herunder innovation, godt lederskab og bidrag til den grønne omstilling. Alle faglærte på det private arbejdsmarked kan indstilles, så længe de er under 36 år og har afsluttet en erhvervsuddannelse.
Hvorfor indstille?
- Du anerkender og motiverer dine medarbejdere
- Du viser omverdenen, at gulvbranchen rummer faglig stolthed og talent
- Du er med til at inspirere næste generation til at vælge vores fag
Læs mere om kriterierne, de otte kategorier og indstil din kandidat her