19.01.26 Gulvbranchen Nyheder

Lettere adgang til viden om træ

Nu kan du søge viden om træ endnu lettere online

Træinformation har lanceret en ny søgefunktion, der gør det muligt at søge på tværs af de TRÆbøger, som du har adgang til via dit medlemskab af Gulvbranchen. Bøgerne der er inkluderet i dit medlemskab, er TRÆ 60 Træplader og TRÆ 79 Trægulve samt alle TRÆfakta-pjecerne.

Søgefunktionen er tilgængelig via TRÆindex, der skal gøre det hurtigere og nemmere at finde relevant viden i Træinformations publikationer.

Søg på tværs af TRÆbøgerne
Med den nye søgefunktion kan du stille hele spørgsmål – præcis som du ville formulere dem i praksis – og få vist de mest relevante afsnit fra TRÆbøgerne. I stedet for at bladre i flere bøger, finder TRÆindex afsnit for dig på tværs af indholdet i alle TRÆbøger.

Adgang til indholdet
For at få adgang til søgefunktionen og læse TRÆbøgerne online, bedes du følge trinene herunder:

  1. Gå til traeindex.dk
    2. Klik på ”Login” og indtast din e-mailadresse
    3. Vælg ”Glemt adgangskode” for at oprette et nyt kodeord
    4. Du har nu online adgang til TRÆbøger samt søgefunktionen.

Har du problemer med at logge på, kan det skyldes, at din mailadresse ikke registreret hos os i Gulvbranchen. Du kan kontakte Træinfo direkte for at blive oprettet traeinfo@traeinfo.dk eller skrive til Gulvbranchens sekretær Mona på monk@di.dk, som så vil sørge for at få dig oprettet i systemet. 

Det gamle system kører stadig, men bliver udfaset i løbet af et par måneder, så skriv endelig, hvis du oplever problemer!

En ny måde at bruge TRÆbøgerne på
Vi håber, at du vil opleve den nye søgefunktion som et nyttigt arbejdsredskab i hverdagen – uanset om du arbejder med projektering, udførelse, rådgivning eller undervisning.

Relateret indhold