Ferie og feriefridage

Som medarbejder har du ret til ferie og feriefridage. Det er dog vigtigt at være opmærksom på forskellen på de to ting.

Medarbejdere har ret til ferie og feriefridage, som udover at være en ret til frihed også kan være en ret til betaling. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at ferie og feriefridage er to separate ting, og det er vigtigt ikke at blande dem sammen.

Gældende ferielov

Medarbejderne er omfattet af reglerne i den til enhver tid gældende ferielov. Du kan dertil finde reglerne for ferie i overenskomsten, som medarbejderen er omfattet.

For medarbejdere omfattet af Jernbaneoverenskomsten og Letbaneoverenskomsten er der adgang til ved lokalaftale at fravige ferielovens § 7 om ferie på forskud samt princippet i ferielovens § 15 om varsling af ferie, der ikke er optjent på afholdelsestidspunktet.

Lønmodtageren optjener ferie i ferieåret (den 1. september til den 31. august), som skal afholdes fra den 1. september til den 31. december i det efterfølgende kalenderår.

Varsling af ferie

Det er virksomheden, der efter forhandling med lønmodtageren, bestemmer, hvornår den opsparede ferie skal ligge. De 3 første ferieuger er den såkaldte hovedferie, som I skal placere med et varsel på 3 måneder. De resterende 2 ferieuger er restferie, som har et varsel på 1 måned. Begge varsler kan fraviges ved aftale.

Feriefridage

I Jernbaneoverenskomsten har medarbejdere ret til 5 feriefridage pr. ferieår. På Letbaneoverenskomsten har medarbejdere ret til 5 feriefridage pr. år. Såfremt medarbejderen ikke er beskæftiget i hele ferieåret/året, beregnes feriefridagen(e) forholdsmæssigt, hvor 5 feriefridage sættes i forhold til 12 måneders ansættelse.

Du kan læse mere om reglerne for feriefridage i den pågældende overenskomst. Det er vigtigt at være opmærksom på, at reglerne om feriefridage kan være forskellige fra overenskomst til overenskomst.