10.04.25 Malersektionen Nyheder

Ro på arbejdsmarkedet – ja til nye overenskomster

Et stort flertal af medarbejdere og arbejdsgivere har sagt ja til de nye overenskomster, der gælder fra 1. marts 2025. Resultatet sikrer tre års stabilitet og forudsigelighed.

Et markant flertal af fagforeningsmedlemmerne har sagt ja til overenskomsterne, som er gældende med tilbagevirkende kraft fra d. 1. marts 2025. Stemmeprocenten blev 59 og 82 procent af stemmerne var ja-stemmer. På arbejdsgiversiden stemte 100 procent ja.

Afstemningsresultatet betyder også, at vi har fået en ny treårig aftale om Maleroverenskomsten. Den dækker faglærte og ufaglærte malere, herunder lærlinge.

Hovedelementerne i aftalen er følgende:

  • Forhøjelse af lønsatser, herunder lærlingeløn og særlige lønopsparinger.
  • Ny ordning for digital indberetning.
  • Øget ret til frihed i familiemæssige situationer.
  • Vederlag til arbejdsmiljørepræsentanter.
  • Ændringer i barselsbestemmelserne.
  • Styrkelse af tillidsrepræsentanters rettigheder.
  • Revidering af pension og sundhedsordninger.
  • Mulighed for omlægning af store bededags-tillæg.

Du kan læse mere Maleroverenskomsten her:

Forlig om Maleroverenskomsten - Dansk Industri

Få mere at vide på medlemsdagen
På Malersektionens medlemsdag fredag den 25. april vil vi gennemgå den nye aftale i detaljer. Læs mere og tilmeld dig her:

Generalforsamling og medlemsdag i Malersektionen

Skrevet af:

Søren Cajus