Ny vejledning fra DI Byggeri om syn og skøn
Når der opstår uenighed om mangler i bygge- og anlægsprojekter, ender sagen ofte i syn og skøn. En ny vejledning fra DI Byggeri giver overblik over, hvornår syn og skøn er relevant – og hvornår andre løsninger kan være bedre.
Syn og skøn er et centralt bevismiddel i sager om mangler. I forholdet mellem bygherre og entreprenør er det som udgangspunkt bygherren, der skal bevise, at arbejdet er mangelfuldt. Derfor er det ofte bygherren, der har størst interesse i at få gennemført et syn og skøn.
Det er ikke altid den rigtige løsning
Selvom syn og skøn kan være et stærkt bevis, er det ikke altid den bedste vej frem. Inden processen sættes i gang, bør både bygherre og entreprenør overveje en række forhold – blandt andet om sagen kan løses på andre måder.
Ny vejledning fra DI Byggeri
For at hjælpe virksomheder med disse overvejelser har DI Byggeri udarbejdet en ny vejledning om syn og skøn. Vejledningen gennemgår blandt andet, hvad man bør tage stilling til, før et syn og skøn igangsættes.
Læs vejledningen her