25.06.26 Malersektionen Nyheder

Nye regler gør det lettere at tage skoleelever i praktik

Nye arbejdsmiljøregler gør det enklere og mere fleksibelt for malermestre at tage folkeskoleelever i praktik eller i juniormesterlære

DI har i regi af BFA Bygge & Anlæg revideret branchevejledningen Arbejdsmiljø for folkeskoleelever i erhvervspraktik og juniormesterlære.

I kan selv vurdere, hvad praktikanten kan deltage i

Den nye tilgang betyder, at I som malerfirma selv kan vurdere, hvad praktikanten kan deltage i – selvfølgelig under hensyntagen til den unges erfaring og modenhed samt de konkrete arbejdsforhold.

Praktikanter kan deltage i de fleste arbejdsopgaver, så længe der er foretaget en risikovurdering, og at arbejdet er planlagt omhyggeligt. Det er vigtigt, at en erfaren medarbejder fører tilsyn. Arbejdsgiveren har ansvaret for at dokumentere, at vurderingen er foretaget.

I regi af BFA Bygge & Anlæg er der udgivet en revideret branchevejledning, Arbejdsmiljø for folkeskoleelever i erhvervspraktik og juniormesterlære, der guider virksomheder igennem reglerne og understøtter jer i at tilbyde et sikkert og lovligt praktikforløb.

Gratis hjælp til risikovurderingen

BFA Bygge & Anlægs konsulenttjeneste tilbyder gratis og konkret rådgivning om risikovurdering og forebyggelse. Kontakt dem på konsulenttjenesten@bfa-ba.dk eller 72 17 00 13.

Læs den reviderede branchevejledning på bfa-ba.dk.

Skrevet af:

Søren Cajus

Relateret indhold