Fokusområder

Varmebesparelser gør den grønne omstilling billigere

Danmark har sat sig et klimaambitiøst mål om 70% reduktion i 2030 sammenlignet med 1990. Der er de seneste årtier sket store omlægninger i Danmarks energiforsyning – vi er gået væk fra olie og kul og i retning mod mere vedvarende energi. Derfor er udledningen af CO₂ fra opvarmningen af vores bygninger ikke så høj som tidligere, om end den stadig står for ca. 20% af Danmarks samlede udledning.

Selvom det ikke nødvendigvis giver så store CO₂ besparelser som tidligere, er der stadig rigtigt god grund til at nedbringe energiforbruget i bygninger. Det sparer nemlig udbygning med vedvarende energi, hvis energiforbruget, som skal dækkes med sol, vind og biomasse m.m., ikke er så højt. Så vi skal fortsat spare energi, så længe det er billigere end at investere i energiforsyningen. Analyser viser, at det er billigere at nedbringe varmeforbruget med 10% frem til 2030 fremfor at skulle øge forsyningen med vedvarende energi.

Danmark kan spare 30% af energien til opvarmning frem til 2050

Danske bygninger lægger fortsat beslag på 40% af Danmarks energiforbrug. Opvarmning står for 30%. Så der er al mulig grund til at sikre god isolering af nye bygninger og efterisolering af de eksisterende, hvoraf størstedelen er fra før der kom stort fokus på energibesparelser.

Det er helt afgørende for at nå vores klimamål, at bygninger har et lavt energiforbrug i hele deres levetid. I den sammenhæng er det vigtigt, at mineralulds isoleringsevne ikke forringes over tid.   

Energiregnskabet for mineraluld

Mineraluld fremstilles ved høje temperaturer, da det er naturens egne materialer, som sten og sand, der smeltes og omdannes til isolering med de unikke egenskaber, som mineraluld har: ubrændbart, uorganisk og dermed modstandsdygtig overfor råd og svamp, samt markedets længste, dokumenterede holdbarhed. Disse egenskaber giver vedvarende energibesparelser, og derfor sparer isoleringen mere end 100 gange den energi, som er brugt til fremstillingen af den.

Bæredygtighed skal vurderes ud fra tre dimensioner – den miljømæssige, den sociale og den   økonomiske. Der findes ikke en standard, som kan måle produkters bæredygtighed, men der findes standard for bæredygtigt byggeri. Den indeholder netop alle tre dimensioner. I Danmark er en enig byggebranche blevet enige om, at certificeringsordningen DGNB er det bedste redskab til at måle graden af bæredygtighed i det byggede miljø. Derudover har der siden 2020 været en frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet. Mineraluld anvendes både i DGNB certificeret byggeri og i bygninger, der opfylder den frivillige bæredygtighedsklasse.