Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for statskundskab, SDU, speciale i offentlig administration og ledelse:

”Der er grundlæggende to grunde til at bruge konsulenter i det offentlige. Den ene er, at få nogle ind der er ubesmittede og uvildige. Det andet er, at det kan være billigere at købe kompetencer i stedet for at opbygge dem. Så der er ikke noget odiøst i, at man bruger konsulenter.” Ifølge professoren kan man kun vide, om pengene er givet godt ud, ved at vurdere hvert tilfælde. ”Om konsulenterne tilfører mere værdi, end de koster, er en vurdering, den enkelte leder skal lave. Der må man i udgangspunkt have tillid til deres vurdering”, siger Kurt Klaudi Klausen og afslutter: ”Men det er klart min opfattelse, at man er meget kritisk opmærksom på budgetter og ressourceforbrug i det offentlige. Man bruger ikke unødigt mange midler, dertil har man arbejdet med budgetbeskæringer og økonomisk krisehåndtering for længe.” Uddrag fra PolicyWatch den 13. maj. 2019.
”Det er meget urealistisk, at man kan finde så stort et beløb (red. Socialdemokratiet foreslår en besparelse på 3 mia. kr.). Og det er heller ikke specielt klogt. Det kan være meget dyrt at spare på konsulenterne, for man køber sig jo til en ekspertise, man ikke selv har, og som man har brug for, så man kan gøre tingene på en klogere måde”. Uddrag fra Berlingske den 21. maj. 2019.

Lars Qvortrup, Professor på AU

” Stop nu krigen mellem konsulenter og varme hænder, … , modsætningen mellem kolde og varme hænder er en falsk modsætning. Vi har brug for dem begge. Tænk bare på Mette Frederiksens forslag: Der skal spares tre milliarder kroner om året på eksterne konsulenter i stat og kommuner, så der er flere penge til kernevelfærd. Hvem skal sørge for, at det sker? Hvem skal kontrollere, at hver eneste kommune når Socialdemokraternes nye sparemål? Mon ikke det bliver en flok djøfere?”. Uddrag fra Altinget 20. maj. 2019.

Flemming Poulfelt, CBS, professor i ledelse og strategi:

”Jeg tror simpelthen ikke på, at det kan lade sig gøre at spare i den størrelsesorden, Socialdemokratiet lægger op til. »Det er for nemt at sige, at man kan spare tre mia., som kan bruges på noget andet i velfærdssamfundet. Det er det samme som at sige, at for de milliarder har vi hidtil fået løst opgaver uden relevans, siger han: Selvfølgelig bruger man ikke tre mia. på at analysere sig frem til et eller andet nyttesløst.” Uddrag Berlingske den 21. maj. 2019.

Per Nikolaj Bukh, AAU, professor og specialist i økonomistyring:

”Der er tale om en »imaginær« finansiering, som ikke kan lade sig gøre. Det er et meget populistisk forslag, som dækker over, at man sidder i en kattepine: Man vil gerne sige, at man vil bruge nogle flere penge, men man har ingen smarte ideer til at finde dem. Derfor går man bare ud og opfinder nogle besparelser, der slet ikke findes. For det første går en del af de i alt 11 mia. kr., som det offentlige i dag bruger på konsulenter, til ”udførende konsulenter”. De løser konkrete opgaver for det offentlige, herunder at udvikle nye IT-systemer efter Skats sammenbrud. Opgaven forsvinder altså ikke, selv hvis man måtte fjerne konsulenterne. Uddrag fra Berlingske den 21. maj. 2019.

Jacob Torfing, RUC, Professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC:

”Konsulenter er i høj grad med til at skabe udvikling, fornyelse og innovation i den offentlige sektor, som i sidste ende kommer borgerne og brugerne til gavn. Den offentlige sektor er begravet i driftsopgaver til op over begge ører og har brug for assistance, når der skal udvikles nye og bedre løsninger. Faktisk er der en risiko for, at den offentlige sektor på sigt taber penge på at spare på konsulenter. Ikke kun fordi de skaber innovation og fornyelse. De dækker også på fleksibel vis et kompetencebehov, som er meget dyrt at dække gennem fastansatte medarbejdere.” Uddrag fra Altinget 27. maj. 2019.