08.05.19 Nyheder

MR's bestyrelse opruster med nye medlemmer

Bestyrelsen for Managementrådgiverne har oprustet betydeligt og kan byde velkommen til hele fem nye ansigter, som er valgt ind efter generalforsamlingen den 4. april 2019.

 

Fem nye bestyrelsesmedlemmer er i dag blevet valgt ind i bestyrelsen for Managementrådgiverne (MR) under Dansk Industri.

Med de nye bestyrelsesmedlemmers indtræden øger brancheorganisationen sit fokus på blandt andet kompetenceudvikling og digitalisering. De nye bestyrelsesmedlemmer tæller Carsten Jørgensen fra Deloitte, Christian Max Hansen fra Accenture A/S, Mette Bøgelund fra Incentive A/S, Nicholas Brace Olsen fra Mannaz A/S og Pernille Lauritsen fra Mindjuice ApS.

Her kan du lære de fem nye bestyrelsesmedlemmer at kende:

Carsten Jørgensen er partner i Strategy and Operations og leder af Deloittes aktivitet i den offentlige sektor. Han er uddannet cand.scient.pol. og beskæftiger sig med optimering og effektivisering for kunder i den offentlige sektor. 

Christian Max Hansen er Managing Director inden for sundheds- og den offentlige sektor i Accenture A/S. Han har en kandidatgrad i International Business fra CBS og beskæftiger sig med kunder inden for den offentlige sundheds- og servicesektor. 

Mette Bøgelund er direktør og partner i det økonomiske konsulenthus Incentive A/S. Hun er uddannet økonom og beskæftiger sig i høj grad med kunder inden for sundheds- og klima- og energisektoren.

Nicholas Brace Olsen er CEO og ansvarlig for den daglige drift hos den internationale konsulent- og kursusvirksomhed Mannaz A/S. Han har en officersbaggrund fra Forsvaret samt en MBA fra Henley Business School og beskæftiger sig med strategi- og kompetenceudvikling.

Pernille W. Lauritsen er stifter og CEO af Mindjuice ApS, en af Danmarks førende kursusvirksomheder og non-profit enheden Unge Akademiet. Hun har en studeret Modern Culture og beskæftiger sig med kompetenceudvikling og forandringsledelse.

Efter konstitueringen torsdag den 4. april ser den samlede bestyrelse i Managementrådgiverne således ud:
· Søren Nielsen, Managing Partner, Devoteam A/S (formand)
· Henrik Horn Andersen, partner, Implement (næstformand)
· Bo Højer Damsted, Vice President, COWI A/S
· Brian Daniel Jacobsen, Senior Partner, Valcon A/S
· Carsten Jørgensen, Partner, Deloitte
· Christian Max Hansen, Country Manager, Accenture A/S
· Hans Lindeman, Rambøll Management Consulting
· Jonas Groes, Partner, Ernst & Young P/S
· Mette Bøgelund, direktør og partner, Incentive A/S
· Nicholas Brace Olsen, CEO, Mannaz A/S
· Pernille W. Lauritsen, CEO, Mindjuice ApS
· Thomas Tange Rasmussen, adm. direktør, Tange & Partners ApS

Erhvervsetisk nævn forbliver uændret og består således stadig af:
· Michael Lerche, tidligere landsdommer, Østre Landsret (formand) 
· Søren Hartmann Hede, departementschef, Undervisningsministeriet  
· Martin Lippert, CEO, Broadnet A/S 
· Cuno B. Christensen, partner, A-2 A/S, medlem af MR 
· Morten Ry, Managing Partner, Deloitte Consulting, medlem af MR
 
For yderligere information: 
Branchedirektør Henriette Søltoft, Managementrådgiverne, tlf. 20883919 / hes@di.dk

Skrevet af:

Kathrine Berge