31.05.23 Murersektionen Nyheder

Ny kampagne giver overblik over EPD’er og letter vejen til bæredygtigt byggeri

Mange er i tvivl om, hvad der er op og ned, når snakken falder på EPD’er, LCA’er og beregning af klimapåvirkning. Derfor falder en ny kampagne, der skal fremme EPD’er i den danske byggebranche, på et tørt sted.

1. januar trådte nye klimakrav i kraft for at begrænse CO2-udledningerne fra nybyggeri. Kravene betyder blandt andet, at der skal laves en beregning af, hvor meget CO2 det enkelte nybyggeri udleder gennem hele dens levetid. Sådan en beregning kaldes en livscyklusvurdering (LCA).

Den mest præcise måde at gennemføre en LCA på er ved at anvende miljøvaredeklarationer på de enkelte byggevarer – såkaldte EPD’er. EPD står for Environmental Product Declaration, og dokumenterer en byggevares miljøpåvirkninger, ressourceforbrug og affaldsgenerering igennem hele dens levetid.

Rejser mange spørgsmål
Men hvad består en EPD mere præcist af? Hvordan laves de? Hvem skal lave dem? Spørgsmålene er mange blandt vores medlemmer og i branchen generelt.

Derfor falder det på et tørt sted, at Bolig- og Planstyrelsen i maj lancerede en informationskampagne, der skal øge kendskabet til EPD’er, og hvordan de bruges til at udregne bygningers klimapåvirkning.

Film, svar på ofte stillede spørgsmål, beslutningstræ
Informationsmaterialerne er målrettet alle dele af branchen lige fra mindre producenter til entreprenører.

Blandt materialerne finder du blandt andet film, der kort og godt fortæller, hvad der er op og ned på EPD’er. Du finder svar på ofte stillede spørgsmål (såkaldte FAQ) om EPD’er. Samt artikler og et beslutningstræ, som viser, hvad dit ansvar som entreprenør er og ikke er.

Link til informationsmateriale om EPD for entreprenører

Se denne video og få et hurtigt overblik over EPD`er

 

Hans Henrik Dahl Kristensen

Hans Henrik Dahl Kristensen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 7216 0292
  • Mobil +45 2067 2112
  • E-mail hhk@di.dk

Relateret indhold