Vejledninger og viden

Asbestvejledning

Asbest er et sundhedsskadeligt mineral, der samtidig udgør et udbredt problem i danske bygninger. I takt med det stigende fokus på asbest i byggeriet, oplever medlemmerne af Nedrivning og Miljøsanering - en sektion i Dansk Byggeri en stigende efterspørgsel på sanering af byggematerialer med indhold af asbest. Sektionen har derfor udarbejdet denne vejledning, som beskriver god praksis ved sanering af asbestholdige materialer. I den kan du læse, hvordan du gennemfører saneringsarbejde, så hensyn til sikkerhed, sundhed og miljø bliver sikret.

Vejledningen indeholder anvisninger og eksempler til brug ved sanering af asbestholdige materialer. Den er udarbejdet med hjælp fra professionelle rådgivere og inddrager erfaringer samt viden fra ind- og udland. Vejledningen er til brug for bygherrer, rådgivere og entreprenører i forbindelse med planlægning og gennemførelse af renoverings- og nedrivningsarbejder, som indebærer håndtering af asbestholdige materialer. Vejledningen sikrer arbejdsmetoder, der tilgodeser et forsvarligt arbejdsmiljø under og efter saneringsprocessen både for bygningsbrugere og udførende.

Denne udgave af vejledningen er en opdatering af den tidligere vejledning fra 2010. Den opdaterede udgave er baseret på den seneste lovgivning på området og inddrager en række af de erfaringer, som er opnået gennem branchens praktiske arbejde med asbestsanering. Grundlaget er Arbejdstilsynets Asbestbekendtgørelse 1792 af 18. december 2015, samt øvrige relevante bekendtgørelser og vejledninger.

I sektionen lægger vi stor vægt på, at kvaliteten af det arbejde vores medlemmer udfører er i orden. Derfor har foreningen siden sin grundlæggelse i 1994 haft en uafhængig kontrolordning, som indebærer, at der jævnligt foretages kontrolbesøg, hvor medlemmerne udfører sanering af asbest, tungmetaller og PCB, for på den måde at sikre en høj kvalitet. Med kontrolordningen sikrer vi, at medlemmerne følger de gældende regler, som er beskrevet i denne vejledning.

Læs mere om

Download Asbestvejledning (december 2019)

Ofte stillede spørgsmål om asbest

Bekendtgørelse om asbest 

Asbest-huset.dk

Blyvejledning

Det miljø- og sundhedsskadelige stof bly er udbredt i danske bygninger. Efter at der er kommet øgede krav til rensning af beton og tegl før genanvendelse, oplever medlemmerne af Nedrivning og Miljøsanering – en sektion i Dansk Byggeri (tidl. Dansk Asbestforening) en stigende efterspørgsel på sanering af blyholdige materialer.

Sektionen har udarbejdet denne vejledning i god praksis ved arbejde med bly og blyholdige materialer. Heri bliver det angivet, hvordan saneringsarbejdet skal gennemføres, så hensynet til sikkerhed, sundhed og miljø sikres. Vejledningen indeholder anvisninger og eksempler til brug ved sanering af blyholdige materialer. I praksis gælder vejledningen også for en række andre metaller, ikke kun bly. Den er udarbejdet med hjælp fra professionelle rådgivere og inddrager erfaringer samt viden fra ind- og udland.

Vejledningen er til brug for bygherrer, rådgivere og entreprenører i forbindelse med planlægning og gennemførelse af renoverings- og nedrivningsarbejder, som indebærer håndtering af blyholdige materialer. Denne vejledning er en opdatering af den tidligere vejledning fra Dansk Asbestforening, der inddrager aktuelle erfaringer og de nyeste regler på området.

I sektionen lægger vi stor vægt på, at kvaliteten, af det arbejde vores medlemmer udfører, er i orden. Derfor har sektionen også en uafhængig kontrolordning, som er med til at sikre høj kvalitet. Ordningen indebærer, at der jævnligt foretages kontrolbesøg der, hvor medlemmerne udfører sanering af asbest, bly og PCB. Med kontrolordningen sikres det, at medlemmerne følger de gældende regler, som er beskrevet i denne vejledning.

Læs mere om

Download Blyvejledning (december 2019)

PCB-vejledning

Det miljø- og sundhedsskadelige stof PCB er et udbredt problem i danske bygninger. I takt med den stigende fokus på PCB i byggeriet, oplever medlemmerne af Nedrivning- og Miljøsanering en sektion i Dansk Byggeri en stigende efterspørgsel på sanering af byggematerialer med indhold af PCB.

Sektionen har udarbejdet denne vejledning i god praksis ved sanering af PCB-holdige materialer. Heri angives, hvordan saneringsarbejdet skal gennemføres, så hensynet til sikkerhed, sundhed og miljø sikres. Vejledningen indeholder anvisninger og eksempler til brug ved sanering af PCB-holdige materialer. Den er udarbejdet med hjælp fra professionelle rådgivere og inddrager erfaringer samt viden fra ind- og udland.

Vejledningen er til brug for bygherrer, rådgivere og entreprenører i forbindelse med planlægning samt gennemførelse af renoverings- og nedrivningsarbejde, som indebærer håndtering af PCB-holdige materialer.

Denne udgave af vejledningen er en opdatering af den tidligere vejledning fra 2010. Den opdaterede udgave er baseret på den seneste lovgivning på området og inddrager en række af de erfaringer, som er opnået gennem branchens praktiske arbejde med PCB-sanering. I sektionen lægger vi stor vægt på, at kvaliteten af det arbejde, vores medlemmer udfører, er i orden. Derfor har sektionen også en uafhængig kontrolordning, som er med til at sikre høj kvalitet. Ordningen indebærer, at der jævnligt foretages kontrolbesøg der, hvor medlemmerne udfører sanering af asbest, bly og PCB. Med kontrolordningen sikres det, at medlemmerne følger de gældende regler, som er beskrevet i denne vejledning.

Læs mere om

Download PCB-vejledning (marts 2020)

Regeringens PCB handleplan

Læs PCB-guiden

Arbejdstilsynets interne instruks om PCB-arbejde i bygninger

STØV-vejledning

Det sundhedsskadelige støv er et udbredt problem i danske bygninger. I takt med det stigende fokus på sundhedsfaren ved indånding af støv, vil medlemmerne af Nedrivning og Miljøsanering – en sektion i Dansk Byggeri - sikre et godt arbejdsmiljø, og rigtig fjernelse af støv i bygninger.

Sektionen har udarbejdet denne vejledning i god praksis for nedrivning og sanering, hvor der forekommer og opstår støv. I vejledningen angives, hvordan saneringsarbejdet kan gennemføres, under hensyn til arbejdsmiljø, sundhed og miljø. Vejledningen indeholder anvisninger og eksempler til brug ved arbejde, hvor der forekommer historisk støv (eksisterende støv), samt støv fra nedrivnings- og saneringsprocesser. Den er udarbejdet med hjælp fra professionelle rådgivere og inddrager erfaringer og viden fra kollegaer i branchen.

Vejledningen er til brug for bygherrer, rådgivere og entreprenører i forbindelse med planlægning og gennemførelse af renoverings- og nedrivningsarbejder, som indebærer håndtering af støv. Det er målet med vejledningen at sikre ensartede arbejdsmetoder, som tilgodeser et forsvarligt arbejdsmiljø under og efter arbejdsprocessen både for bygningens brugere og de udførende. Denne udgave af vejledningen er ny. Ud over henvisninger til relevante love og regler, henvises der til de øvrige vejledninger fra sektionen, samt branchevejledningen om støv fra Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg (BFA-BA).

I sektionen lægger vi stor vægt på, at kvaliteten af det arbejde vores medlemmer udfører er i orden. Derfor har sektionen også en uafhængig frivillig kontrolordning, som er med til at sikre, at medlemmerne følger bedste praksis og dermed leverer en god kvalitet. Ordningen indebærer, at der jævnligt foretages kontrolbesøg der, hvor medlemmerne udfører nedrivning og sanering. Med kontrolordningen sikres det, at medlemmerne som minimum følger de gældende regler, som er beskrevet i denne vejledning.

Ud over denne vejledning har sektionen udgivet vejledninger om asbest, PCB og bly.


Læs mere om

Download Støvvejledning (december 2019)

FAQ

Hvad er nedrivning?

Nedrivningsarbejde er processen at fjerne – helt eller delvist – materialer fra bygge- eller anlægskonstruktioner. Det omfatter hermed ikke blot totalnedrivning af bygninger og konstruktioner, men i høj grad også fjernelse af delelementer i forbindelse med renoveringsarbejder.

Det handler om at fjerne miljøfarlige stoffer så det ikke påvirker mennesker eller forurener det omgivende miljø

Håndtering af farligt affald og denne type saneringsopgaver kræver grundighed i planlægning og forberedelse. Nedriveren planlægger, identificerer og afgrænser opgavens omfang, hvilket omfatter at tage prøver af de tilstødende materialer for at sikre at få det med, som skal med, men ikke mere end det.

Miljøsanering af farlige stoffer skal typisk udføres helt afskærmet fra det omgivende miljø. Opgaven omfatter oftest at etablere en lufttæt indeslutning og etablering af slusesystemer for adgang til arbejdsområdet, at der etableres særligt filtreret ventilation (fx HEPA), at der skabes undertryk i arbejdsområdet og, at der anvendes punktsug ved værktøj og andre tiltag for at kontrollere afgasningen og spredning af stoffer. Farligt affald skal altid nedpakkes i lukkede og forseglede beholdere, og bortskaffes til eksempelvis NORD (tidligere Kommune Kemi), forbrænding eller godkendte modtagestationer. Arbejdet udføres altid med fuldt værneudstyr i heldragter og åndedrætsværn med specialfiltre og luftforsyning.

Nedriveren anvender specialuddannet personale til at udføre saneringsopgaven. Fjernelse af miljøfarligt stof skal altid udføres i fuld overensstemmelse med gældende love og regler, brancheforeningers og Arbejdstilsynets vejledninger for fjernelse af det identificerede stof.

Der bliver hele tiden identificeret nye miljøproblematiske stoffer i bygningsmaterialer, både stoffer som findes naturligt i naturen eller er kemisk fremstillet. Indenfor de seneste år er der kommet fokus på bl.a. bly, klorerede paraffiner og – biphenyler, kviksølv og epoxy samt radioaktive materialer og radon. Stofferne identificeres fordi vores viden hele tiden udvides og fordi vi bliver bedre og bedre til at finde dem.

Samlet for de mange ”nyopdagede” miljøfarlige stoffer er, at de er sundhedsskadelige for mennesker og dyr, og typisk kan optages i kroppen via munden, indånding og huden, er mistænkte for at være hormonforstyrrende og/eller kræftfremkaldende og, at de generelt betragtes som et stort miljøproblem. Fokus på miljøfarlige stoffer vil fortsat være vigtigt også i fremtiden.

Stofferne er typisk blevet anvendt i bygningsindustrien pga. deres tekniske egenskaber, eksempelvis fordi de er vejrbestandige, brandhæmmende, gode som blødgører, har gode – eller ikke gode – elektrisk ledende egenskaber –, eller isolerer godt mod kulde, varme eller fugt eller i elektriske komponenter. Stofferne kan derfor findes i alle typer af materialer og i rigtig mange bygninger.

 

Hvad er miljøsanering?

Miljøsanering kan defineres som ”Fjernelse af sundhedsskadelige og miljøfarlige stoffer for at forbedre miljøet”.

Eksempler på sådanne farlige stoffer kan være skimmelsvamp, asbest, bly, paraffiner, PCB.

Det handler om at fjerne miljøfarlige stoffer så det ikke påvirker mennesker eller forurener det omgivende miljø

Håndtering af farligt affald og denne type saneringsopgaver kræver grundighed i planlægning og forberedelse. Nedriveren planlægger, identificerer og afgrænser opgavens omfang, hvilket omfatter at tage prøver af de tilstødende materialer for at sikre at få det med, som skal med, men ikke mere end det.

Miljøsanering af farlige stoffer skal typisk udføres helt afskærmet fra det omgivende miljø. Opgaven omfatter oftest at etablere en lufttæt indeslutning og etablering af slusesystemer for adgang til arbejdsområdet, at der etableres særligt filtreret ventilation (fx HEPA), at der skabes undertryk i arbejdsområdet og, at der anvendes punktsug ved værktøj og andre tiltag for at kontrollere afgasningen og spredning af stoffer. Farligt affald skal altid nedpakkes i lukkede og forseglede beholdere, og bortskaffes til eksempelvis NORD (tidligere Kommune Kemi), forbrænding eller godkendte modtagestationer. Arbejdet udføres altid med fuldt værneudstyr i heldragter og åndedrætsværn med specialfiltre og luftforsyning.

Nedriveren anvender specialuddannet personale til at udføre saneringsopgaven. Fjernelse af miljøfarligt stof skal altid udføres i fuld overensstemmelse med gældende love og regler, brancheforeningers og Arbejdstilsynets vejledninger for fjernelse af det identificerede stof.

Der bliver hele tiden identificeret nye miljøproblematiske stoffer i bygningsmaterialer, både stoffer som findes naturligt i naturen eller er kemisk fremstillet. Indenfor de seneste år er der kommet fokus på bl.a. bly, klorerede paraffiner og – biphenyler, kviksølv og epoxy samt radioaktive materialer og radon. Stofferne identificeres fordi vores viden hele tiden udvides og fordi vi bliver bedre og bedre til at finde dem.

Samlet for de mange ”nyopdagede” miljøfarlige stoffer er, at de er sundhedsskadelige for mennesker og dyr, og typisk kan optages i kroppen via munden, indånding og huden, er mistænkte for at være hormonforstyrrende og/eller kræftfremkaldende og, at de generelt betragtes som et stort miljøproblem. Fokus på miljøfarlige stoffer vil fortsat være vigtigt også i fremtiden.

Stofferne er typisk blevet anvendt i bygningsindustrien pga. deres tekniske egenskaber, eksempelvis fordi de er vejrbestandige, brandhæmmende, gode som blødgører, har gode – eller ikke gode – elektrisk ledende egenskaber –, eller isolerer godt mod kulde, varme eller fugt eller i elektriske komponenter. Stofferne kan derfor findes i alle typer af materialer og i rigtig mange bygninger.