Marie Hau (tv) og Camilla Sandfeld (th)

04.12.20 SBA Nyheder

Nyt SBA team er klar til at servicere jer

Måske har I allerede lagt mærke til, at der er kommet nye stemmer i SBA sekretariatet. SBA har nemlig fået ny organisering.

Fremadrettet vil Marie Hau være sekretariatsansvarlig for SBA akkompagnieret af Camilla Sandfeld, der vil være ansvarlig for bl.a. uddannelse og kompetenceudvikling.

Camilla og Marie kender allerede mange af SBA’s medlemmer, da de bl.a. har drevet en række netværk for SBA’s medlemmer. Marie har været i DI Service i næsten tre år, hvor hun bl.a. har været sekretariatsansvarlig for erhvervsvaskerierne, betjent DI Service bestyrelse og opstartet SBA’s kantine og cateringnetværk. Camilla blev ansat som lærlingekonsulent i oktober 2019 og har siden drevet DI Service lærlingenetværk, vejledt omkring elever og lærlinge - og så har hun talt med en hel masse virksomheder. Om lærlinge, hjælpepakker og restriktioner.

Vi glæder os til  samarbejdet og til at lære SBAs medlemmer endnu bedre at kende.

Som altid er I velkomne til at kontakte sekretariatet, hvis I har nogle spørgsmål.

Mie Espersen
Skrevet af:

Mie Espersen