08.06.20 SBA Nyheder

Serviceoverenskomsten: Suspension af 6 måneders fristen for afløsere

3F Privat Service og DIO-II (SBA) er grundet COVID-19 blevet enige om følgende suspensionsordning vedrørende § 7, stk. 3 i Serviceoverenskomsten indgået mellem DIO-II (SBA) og 3F Privat Service, Hotel og Restauration.

Uanset ansættelsesanciennitet for afløsere reguleret qua serviceoverenskomsten suspenderes ”6 måneders-perioden” i en periode svarende til hver enkelt afløsers ansættelsesperiode under lønkompensationsordningens løbetid.

Baggrunden er, at perioden hvor lønkompensationsordningen ”løber” er en undtagelsestilstand på arbejdsmarkedet, hvor de faste medarbejdere er sendt hjem på lønkompensation, og hvor det derfor er vanskeligt at tilbyde fast arbejde til afløserne.

Aftalen kan du finde her. Den indeholder eksempler på, hvordan fristerne beregnes.

Efter aftalens indgåelse den 4. juni 2020 er lønkompensationsordningen forlænget til 29. august måned 2020, hvorfor fristerne i eksemplerne skal forlænges tilsvarende.