08.12.21 SBA Nyheder

Her er de nye restriktioner

Regeringen har på aftenens pressemøde, onsdag den 8. december 2021, meldt en række nye restriktioner ud for at begrænse coronasmitten. Få et overblik over dem her.

Overblik: her er de nye restriktioner

Restriktioner der træder i kraft den 10. december 2021 og gælder til og med den 7. januar 2022:

  • Krav om mundbind/visir for både gæster og ansatte på serveringssteder. Dog med undtagelse af siddende gæster samt ansatte med coronapas. 
  • Forbud mod at samle flere end 50 stående gæster ved indendørs koncerter, forestillinger, forevisninger og lignende.
  • Lukning af natteliv. Herunder natklubber, diskoteker og lignende, hvor der bl.a. lægges vægt på, om der er et dansegulv.
  • Lukning af indendørs og udendørs serveringssteder fra klokken 24 til 05.
  • Forbud mod salg af alkohol fra klokken 24 til 05.

Restriktioner der træder i kraft den 15. december 2021:

  • Alle grundskoleelever sendes på juleferie fra og med den 15. december 2021 til og med den 4. januar 2022. Det gælder ikke elever på specialskoler og i specialklasser.
  • SFO'er og andre fritidstilbud holdes lukket i samme periode.

Restriktioner der træder i kraft den 19. december 2021:

  • Efterskoler og fri fagskoler holder lukket fra og med den 19. december 2021 til og med den 7. januar 2022.

Generelle opfordringer:

  • Opfordring til hjemmearbejde så vidt muligt for både offentlige og private arbejdspladser
  • Opfordring til at aflyse julefrokoster og større sociale arrangementer på både offentlige og private arbejdspladser

Det forventes, at det fortsat vil være definitionen af serveringsted, der vil være gældende. Du kan finde definitionen her: Q&A: Coronapas på serveringssteder - SBA - DI (danskindustri.dk)

Marie Hau
Skrevet af:

Marie Hau

Marie Hau

Marie Hau

Konsulent

  • Direkte +45 3377 4780
  • Mobil +45 2812 6313
  • E-mail mhau@di.dk

Relateret indhold