11.10.24 SBA Nyheder

Gravide og Natarbejde.

Serviceoverenskomsten og øvrige SBA-overenskomster

Reglerne om Gravide og natarbejde er trådt i kraft pr. 1. oktober 2024. Reglerne findes i de fleste overenskomster på det Private arbejdsmarked.

Når den gravide underretter jer om, eller I på anden måde bliver bekendt med, at medarbejderen er gravid, skal I hurtigst muligt og inden 2 uger til en uges udgang, omlægge den gravides arbejdstid eller overføre medarbejderen til andre arbejdsopgaver, så den gravide højst arbejder én nattevagt om ugen.

Hvis det ikke er muligt for jer at omlægge arbejdet, så den gravide højst arbejder én nattevagt om ugen, har medarbejderen ret til fravær for de øvrige nattevagter ud over én om ugen. Dette fravær betales som ved graviditetsorlov. På de fleste overenskomster er dette fuld løn.

En medarbejder udfører natarbejde, hvis medarbejderen udfører 3 timer eller mere af sin daglige arbejdstid i tidsrummet fra kl. (22.00) 00.00 til kl. 05.00, eller hvis medarbejderen inden for en periode på 12 måneder udfører 300 timers arbejde i dette tidsrum.

Natarbejde ud over en nattevagt om ugen er omfattet af Barselslovens § 6, stk. 2, nr. 2 og der vil således være adgang til refusion jf. Barselslovens § 20 (barselsdagpenge), hvis det ikke har muligt at finde alternative arbejdstider til den gravide. Den gravide skal i så fald have løn. På de fleste overenskomster er der tale om ”fraværsmelding” med betaling svarende til betaling som under graviditetsorlov.

Der er indtil videre ikke mulighed for yderligere refusion i Barselsfonden.

Der henvises til ”I dybden med natarbejde” på DI´s hjemmeside for generel information.

https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/personale/arbejdstid/i-dybden-med-natarbejde/

 

Kontakt

Rådgivningsvagten: 33 77 49 08.

Skrevet af:

Lene Horn