Servicenormen er en standard for ordentlighed, der kræver at man opfylder en række krav og er medlem af Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA).
Når du bliver medlem af SBA, bliver du automatisk underlagt Servicenormens krav. Dette betyder, at du sammen med resten af foreningen aktivt arbejder for at sætte standarden for ordentlige forhold i branchen.
Gennem Servicenormen sikrer du ordentlighed på alle områder - overfor medarbejdere, kunder, klimaet og samfundet. Det sker ved, at alle medarbejdere opererer inden for overenskomstens rammer, og at alle aspekter lige fra erhvervs- og arbejdsskadeforsikringer til arbejdstilladelser er på plads. Derudover skal dine underleverandører leve op til de samme krav.
Med det blå stempel fra Servicenormen sender du et klart signal til dine kunder og samarbejdspartnere om, at din virksomhed har styr på arbejdsforholdene og prioriterer ordentlighed. Servicenormen fungerer som et værktøj, som du kan bruge til at sikre kundetilfredshed, vinde udbud og fastholde glade medarbejdere.