LØN. Når servicevirksomheder kræver, at en medarbejder skal arbejde to forskellige steder, og derfor betaler transportgodtgørelse, skal der udover godtgørelsen også betales servicetillæg og anciennitetstillæg. Det har en helt ny kendelse slået fast.
Transportgodtgørelse
Flere voldgifter har slået fast, at der efter Serviceoverenskomsten kun skal betales transportgodtgørelse, når en servicevirksomheden enten ved ansættelsen eller senere kræver, at en medarbejder udfører arbejde på flere forskellige arbejdspladser i forlængelse af hinanden og derfor transporterer sig mellem arbejdspladserne. Godtgørelsen svarer til grundtimelønnen i overenskomsten. Hvis en medarbejder er frit stillet mht. at udføre arbejde på flere arbejdspladser, skal der ikke betales for transporten.
Derudover har en voldgift slået fast, at den betalte tid, der anvendes til transport mellem arbejdspladser, indgår i den ”normale, effektive, ugentlige arbejdstid”. Det betyder, at der skal betales overtidstillæg, hvis den ordinære arbejdstid og betalt transporttid overstiger 37 timer om ugen.
Skal der betales servicetillæg og anciennitetstillæg oven i transportgodtgørelsen?
Som følge af afgørelsen om, at betalt transporttid indgår i arbejdstiden, rejste 3F en sag om, at der skal betales servicetillæg og anciennitetstillæg for disse betalte transporttimer.
En undersøgelse viste, at nogle servicevirksomheder betaler og andre gør ikke. Derfor er der ikke en fast praksis på området.
Da der ikke kunne opnås enighed, blev en højesteretsdommer bedt om at tage stilling til spørgsmålet i en faglig voldgift.
Dommeren sagde ja
Dommeren gav forbundet ret i, at der skal betales servicetillæg og anciennitetstillæg, når der betales transportgodtgørelse. Dommerens opfattelse er, at når transporttid indgår i arbejdstiden, stemmer ordlyden om, at der skal betales tillæg for alle ”arbejdstimer” bedst med, at tillæggene skulle betales.
DI førte sagen for virksomheden.