Sammen om at skabe værdi for både ordregivere, leverandører, medarbejdere og borgere
Offentlige udbud er et stærkt redskab, når de bruges strategisk til at styrke kvaliteten og fremme ordentlige løn- og arbejdsvilkår, bæredygtige løsninger og fair konkurrence.
Samtidig kan det være komplekst at omsætte ambitioner til konkrete og velfungerende rengøringsudbud - med respekt for lokale behov, ressourcer og prioriteringer.
Derfor har DI Service og Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA) samlet politiske anbefalinger og konkrete værktøjer udviklet i samarbejde med HortenDahl Advokatpartnerselskab, rengøringsleverandører og ordregivere.
Materialet er målrettet:
- Beslutningstagere
- Udbuds- og indkøbsansvarlige
- Kontrakt- og driftsansvarlige
Nedenfor finder I materialet opdelt i introduktion, anbefalinger, skabeloner og juridiske vejledninger.