19.03.21 Stilladssektionen Nyheder

Beredskabsplan for smitte fra coronavirus og forebyggelse af smitte

BFA Bygge og Anlæg har lavet en Vejledning om Beredskabsplan for smitte fra coronavirus.

I Vejledningen om Beredskabsplan for smitte fra coronavirus kan man forberede sig på et smitteudbrud med Covid-19, og hvad man konkret kan gøre, hvis smitteudbruddet bliver en realitet.

 - I takt med det stigende smittetryk i Danmark kan det være klogt at komme på forkant med udviklingen. Det kan være en god ide, at man i virksomheden eller på byggepladsen allerede nu får udarbejdet en beredskabsplan for håndtering af situationen, hvis én eller flere personer bliver smittet med Covid-19, siger chefkonsulent i DI Dansk Byggeri, Anders Svendsen.

I vejledningen kan man se eksempler på, hvad en beredskabsplan bør indeholde. Her findes også links til relevante myndigheder, som kan hjælpe ved en smitteudbrud.

- Reglerne er sådan, at det i virksomheder vil være arbejdsgiveren, som sikrer, at der udarbejdes en beredskabsplan, mens bygherren har ansvaret på byggepladsen – det kan fx være del af byggepladsens plan for sikkerhed og sundhed (PSS), fortæller Anders Svendsen.

Han præciserer, at beredskabsplanen på byggepladsen skal sikre, at en evt. indsats ved smitteudbrud er koordineret bygherren og entreprenørerne imellem.

BFA Bygge og Anlæg har herudover opdateret vejledningen om ”Forebyg smitte fra coronavirus på bygge- og anlægspladser og ved byggeopgaver i private hjem” og tilhørerende faktaark.

Opdateringerne omhandler blandet andet:

  • Test af medarbejdere for Covid-19
  • Brug af mundbind – blandet andet i forbindelse med samkørsel i arbejdstiden
  • Anbefaling til dem, som søger for indkvartering af udenlandske medarbejdere.
Louise Thomsen
Skrevet af:

Louise Thomsen

Relateret indhold