Foto: HjelmPix

23.09.22 Stilladssektionen Nyheder

Bliv klar til bogføring

Det kan blive en udfordring for mange mindre virksomheder med begrænsede administrative ressourcer at blive klar til det nye lovforslag om digital bogføring.

Hvis du har en omsætning på over 300.000 og din virksomhed er enten et anpartssel­skab eller et aktieselskab, så skal alle bilag den 1. januar 2024 være digitale. Og for personligt ejede virksomheder er det slut med ringbind fyldt med bilag fra den 2026.

- Så lad os bare slå fast, at Stilladssektio­nens medlemmer skal have de digitale værktøjer på plads i løbet af det kommende år. Sammen med DI er vi derfor i gang med at forberede formidling af den information, som medlemmerne har brug for, herunder kurser og støttemuligheder, så særligt små virksomheder med begrænsede admini­strative ressourcer ikke bliver efterladt på bagperronen, når kravet om digitalisering af bilag til sin tid skal indfases, siger chefkonsulent Henrik Stig Sørensen, DI Byggeri.

Blød indfasning

Det er blevet anslået, at over 100.000 virksomheder ikke arbejder med et digitalt regnskabssystem. For dem er det allerede nu tid til at overveje, hvordan overgangen skal ske. Der er opmærksomhed på at få alle med, og derfor er der også tale om en ret blød indfasning, hvor virksomhederne har mere end et år til at forberede sig på omstillingen.

Den 1. januar 2024 skal alt bogføring være digital

- Det er mit indtryk at der blandt Stillads­sektionens medlemmer typisk er ganske godt styr på det digitale med god hjælp af de bogholdere og revisorer, som de fleste har adgang til, siger Henrik Stig Sørensen.

To + tre krav

Ifølge lovforslaget skal virksomhederne opfylde to krav om digital bogføring, nemlig

  • at benytte et af Erhvervsstyrelsen godkendte digitale bogføringssyste­mer
  • eller selv leve op til de angivne krav.

Og disse krav er

  • et system med løbende registrering af virksomhedens transaktioner med bilag og en betryggende opbevaring af registreringer og bilag i fem år,
  • anerkendte standarder for it-sikker­hed og
  • automatisering af processer som e-fakturering og kontering efter en offentlig standardkontoplan.
Skrevet af:

Mogens Hjelm

Relateret indhold