Er en traditionel erhvervsuddannelse via EUD fremtiden for stilladsbranchen?
Rekruttering er igen og igen tema for debat i DI Byggeri Stilladssektionen. I dag uddanner branchen for få, og på medlemskonferencen på Hotel Kolding Fjord i januar blev der spurgt, om EUD som uddannelsesplatform er den rette vej at gå.
Det var til at fornemme, at direktør Stefan Kringelbach fik skabt røre i andedammen med sit uvildige, men tankevækkende indlæg om stilladsbranchens uddannelser. Skal vi fortsætte med at gøre, som vi altid har gjort, når vi ikke tiltrækker det antal unge, som branchen efterspørger?
Ikke alle løfter
En ting er, at alle bør påtage sig et uddannelsesansvar. Men det gør alle virksomhederne bare ikke. Derfor havde Stilladssektionen sat den eksisterende uddannelsesplatform, AMU, til debat overfor den traditionelle, velkendte erhvervsuddannelser i EUD-systemet.
- Vi ved godt, at mange rekrutterer fra kolleger. Her får man medarbejdere, som har erfaring med stilladsarbejde, kan sit systemstillads, køre truck, styre en kran, og har begge kørekort – altså en uddannet stilladsmontør. Dem finder man ikke ved rekruttering på gaden, pointerede Stefan Kringelbach, der pegede på fordelene ved i stedet at hyre en tømrerlærling, hvis man kan blive godkendt som læreplads.
EUD – et alternativ?
Fordelene i erhvervsuddannelsen EUD er, at eleverne opnår basale kompetencer inden de kommer i lære i virksomhederne. De lærer altså at leve op til krav om deltagelse i undervisningen og respektere mødetider og så videre inden de møder op i virksomhederne.
- De får med andre ord grundlæggende færdigheder i forhold til at gebærde sig på en arbejdsplads fra første arbejdsdag i virksomhederne. De får to slags færdigheder på plads, nemlig de basale i første grundforløb og de fagspecifikke i andet grundforløb, hvor fx en tømreruddannelse byder på fagstof, som de kan tage med sig i hovedforløbet, som foregår i virksomhederne, forklarede Stefen Kringelbach.
Basale kompetencer
Hvis stilladsbranchen fremover skal uddanne de kommente montører i EUD-systemet, kunne man, ifølge Stefan Kringelbach, forestille sig en stilladsmontørelev, som i andet grundforløb – det fagspecifikke - lærte stilladsmontage og systemstillads, alt om sikkerhed ved montage, opskydeligt rækværk, faldsikring, arbejdsmiljø, førstehjælp, logistik, kørekort B + C, truck, kran D, teleskoplæsser og planlægning af arbejdet, pakkelister og vejen som arbejdsplads.
- Hvordan vil det være, hvis de havde disse basale kompetencer og samtidig havde lært at møde til tiden og smøre en madpakke, inden de møder op hos os?, spurgte Stefan Kringelbach.
Projektgruppe nedsat
Indlægget satte gang i en debat, der meget hurtig viste interesse for at undersøge, hvilken muligheder forskellige uddannelsesplatforme har, og hvad Stilladssektionen i fremtiden skal sigte efter.
I fremtiden tegner der sig måske to muligheder. Enten skal stilladsmontøruddannelsen præsenteres i en seriøs EUD-sammenhæng, eller også fortsætter branchen som hidtil. Spørgsmålet er også, hvad man siger i 3F, som er samarbejdspartner i denne sag.
På medlemsmødet blev det besluttet at nedsætte en projektgruppe, som skal undersøge fordele og ulemper ved at skrue et EUD-forløb sammen.
PROJEKT-GRUPPEN
Stefan Kringelbach, FA Stilladser,
Peter Rassing, Solrød Stilladser,
Chenette Hansen, Aalborg Stilladser,
Tommy Snadgård, Brunsgaard A/S,
Mikael Fejrskov, Helge Frandsen A/S,
Jens Pedersen, Hjørring Stilladser,
Casper Buch-Lassen Hansen, Køge Bugt Stilladser
og med Henrik Stig Sørensen som sekretær.