I uddannelsen til Tagdækker introduceres man for tagdækningsfaget, de forskellige materialers egenskaber, sikkerhed og meget mere.
Der er to skoler, som har den fulde uddannelse. Det er henholdsvis Learnmark i Horsens og Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser (NEG). På Roskilde Tekniske Skole er der mulighed for at tage grundforløb 1 og 2.
Tagdækkersektionen er repræsenteret i de lokale udvalg for tagdækkeruddannelsen på alle tre uddannelsessteder.
Derudover yder Tagdækningssektionen et økonomisk tilskud til sektionens medlemsvirksomheders merudgifter ved uddannelsen for at stimulere interessen for, at medlemsvirskomhederne medvirker til at uddanne tagdækkere i medfør af lov om erhvervsuddannelse samt for at udjævne omkostningerne forbundet hermed. En virksomhed er berettiget til at modtage et tilskud, der fastsættes af bestyrelsen, for hver ansat tagdækkerlærling, som opnår svendebrev som tagdækker.