Støvtæt afskærmning med sluse ved asbestsanering ved tagarbejde?
Tømrervirksomheder, der udfører renoveringsopgaver, har ofte erfaring med støvtæt afskærmning med sluse ved indvendig nedrivning af asbest. Ved udvendigt asbestarbejde på tage kan dette også være nødvendigt, hvis der er væsentlige mængder asbeststøv. Bliv klogere på støvtæt afskærmning ved asbestsanering her.
Tømrervirksomheder, der har renoveringsopgaver, kender til, at der ved indvendigt nedrivning af asbest opsættes en støvtæt afskærmning med sluse. Dette kan dog også være nødvendigt ved udvendigt asbestarbejde på tage, hvis der forekommer asbeststøv i væsentligt omfang. Nedrivning, hvor der forekommer asbeststøv i væsentligt omfang, er fx nedrivning, hvor det er nødvendigt at anvende entreprenørmaskiner eller skærende værktøj for at fjerne et tag.
Behov for afskærmning skal vurderes konkret og vil være afhængig af tagets tilstand og den kemiske risikovurdering eller fx fordi en rådgiver har stillet krav herom. Husk at sanering af asbest kræver autorisation.
Hvis der efter en konkret vurdering er aftalt en totalinddækning/overdækning af taget, og der skal ske en asbestsanering af hele taget, kan en løsning være et indertelt opsat i totalinddækning – i daglig tale ”telt i teltet”. Stilladsopstilleren skal altid inddrages ved denne løsning, da stilladsopstilleren skal sikre, at teltoverdækningen kan bære inderteltet. OBS! Anvendelse af totaloverdækning er ikke et lovkrav, men en konkret vurdering.
Læs mere
Generelt om asbest: https://www.asbest-huset.dk, hvor du blandt andet også kan læse om asbest ved tagarbejde eller afgrænsning af arbejdsområde: Afgrænsning, afspærring og afskærmning af arbejdsområde | asbest-huset.dk
Om asbest-autorisationsordningen her: https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/personale/arbejdsmiljo/arbejdsmiljo-bygge--anlag/i-dybden-med-asbestautorisation/)
Kontakt
Ved konkrete spørgsmål kan du kontakte Byggeriets Arbejdsmiljøbus: https://www.bam-bus.dk