Træsektionen på EuroSkills 2025
EuroSkills er lige om hjørnet – og vi glæder os! Hvis du tager til Herning for at heppe på de danske fagatleter, håber vi, du vil kigge forbi DI Byggeris stand og prøve kræfter med tømrerfaget.
EuroSkills er lige om hjørnet, og snart skal 43 unge lærlinge og faglærte fra Danmark dyster blandt 600 deltagere i EuroSkills.
Byg din egen festivalstol med Dennis Lindequist
Prøv kræfter som tømrer og byg din egen festivalstol! Med lim, skruemaskine og sømpistol kan du skabe din personlige festivalstol i træ og tage den med hjem.
Det finder sted torsdag d. 11. september fra kl. 10:00 – 12:00 i Hal M,
Træsektionen stiller værktøj, materialer og hjælpende hænder til rådighed, som guider dig gennem processen – det tager kun 10 minutter, og stolen er din bagefter.
Kom og vær med eller hep – vi garanterer sjov og en fed festivalstol!
Eventet bliver afholdt i samarbejde med DI Byggeri.
Mød DI til EuroSkills 2025
DI Byggeri, DI Produktion og DI er også til stede på EuroSkills i Herning alle dagene, så kig forbi standende i Messecentret.
Oplev bygge- og anlægsbranchen hos DI Byggeri
På DI Byggeris stand, hvor Træsektionen er til stede, kan man prøve kræfter med håndværkets kunst og teknik gennem workshops og hands-on-aktiviteter. Gæsterne kan for eksempel deltage i en Minecraft-konkurrence og bygge sin egen festivalstol.
Der er også en lounge med kaffe og sodavand.
Om fredagen kan du få et godt grin, når tømrer og komiker Anders Nielsen giver en smagsprøve på sit stand-up-show ’Faglærd?’.
Kig forbi DI’s ungestand
På DI’s ungestand kan eleverne sætte ord på, hvad der er vigtigt for dem, når det gælder valg af uddannelse – er det at ’udvikle nye ting’, ’være kreativ’ eller ’tjene kassen’? Vi udfordrer eleverne til at være nysgerrige på, hvad der driver dem og taler med dem om, hvordan det kan se ud i et arbejdsliv.
Du kan også møde DI’s medarbejdere, der arbejder med lærlinge og erhvervsuddannelser, og tage en snak med dem.
Try-a-Skill på DI Produktions stand
DI Produktions stand er opdelt i mindre områder, hvor en lang række af industriens erhvervsuddannelser vil være repræsenteret. Her kan gæsterne blandt andet styre en robotarm, prøve VR-svejsning eller støbe deres egne solbriller.
Du kan også møde faglærte og elever fra forskellige erhvervsuddannelser og få et personligt indblik i deres hverdag i industrien. Og du kan hilse på medarbejdere fra DI Produktion.
Standen har desuden en lounge, hvor du kan tage en kort pause eller finde lidt ro.
Vil du vide mere?
Se hele programmet og få et kort over hele området på Euroskills 2025 officielle website