De skærpede klimakrav i bygningsreglementet betyder, at flere byggeprojekter skal dokumentere deres klimaaftryk.

04.08.26 TSB Nyheder

Ny vejledning skal styrke klimaberegninger i byggeriet

SBi (Statens Byggeforskningsinstitut) lancerer den 25. august en ny anvisning om beregning af bygningers klimapåvirkning.

Formålet er at skabe en mere ensartet og gennemsigtig tilgang til de klimaberegninger (LCA), som i stigende grad er blevet en del af byggebranchens hverdag.

Baggrunden er blandt andet de skærpede klimakrav i bygningsreglementet, som betyder, at flere byggeprojekter skal dokumentere deres klimaaftryk.

Det betyder den nye anvisning for byggeriets virksomheder

Anvisningen fungerer som en praktisk vejledning til blandt andet dokumentation, kvalitetssikring og håndtering af klimaberegninger gennem byggeriets forskellige faser. Den omfatter også vejledning om klimaberegninger ved renovering.

Selvom mange tømrer- og snedkervirksomheder ikke selv udfører klimaberegningerne, vil mange medlemmer i de kommende år møde krav om dokumentation af de anvendte byggematerialer og klimaaftryk i forbindelse med byggeprojekter.

Skrevet af:

Sif Damsholt