09.06.23 Træsektionen Nyheder

Byggeomkostninger stiger for tiende kvartal i træk

Byggeomkostningsindeks for boliger 1. kvt. 2023. I første kvartal 2023 steg de samlede omkostninger ved boligbyggeri med 1,0 pct. i forhold til kvartalet før. Udviklingen bundede i højere omkostninger til materialer og arbejdskraft, som voksede med hhv. 1,0 pct. og 0,6 pct. Dermed er både materialeomkostninger og samlede byggeomkostninger steget hvert kvartal siden starten af 2021. Dette kvartals stigninger er dog de mindste i den periode.

Det samlede indeks er et vægtet gennemsnit af omkostningerne ved opførelse af enfamiliehuse og etagebyggeri. I første kvartal 2023 steg omkostningerne til byggeri af enfamiliehuse og etageboliger med hhv. 0,7 pct. og 1,6 pct. Forskellen skyldes primært udviklingen i materialeomkostninger, som for enfamiliehuse steg 0,7 pct., mens de for etageboliger steg 2,1 pct. Udviklingen i arbejdsomkostninger var mere ensartet: 0,6 pct. for enfamiliehuse og 0,7 pct. for etageboliger.

Læs mere her

 

Relateret indhold