24.09.24 Træsektionen Nyheder

Forstå de nye asbest-regler på under fire minutter

Stark har lavet en video, der giver et kort overblik over de nye regler for asbestarbejde, som træder i kraft fra 1. januar 2025.

Stark

Fra den 1. januar 2025 kræver nedrivning af asbestholdige materialer en særlig autorisation. Derfor er det kun autoriserede virksomheder der må nedrive materialer, der indeholder asbest. Dette initiativ er taget for at reducere risikoen for asbestrelaterede sygdomme.

Læs mere her: Asbestautorisation – vejledning i virksomhedsautorisation, fagligt ansvarlig, og tilskud til uddannelser og hvor finder jeg dem | Træsektionen (danskindustri.dk)

Regelændring 

Når der arbejdes i bygninger opført før 1990, er der en risiko for tilstedeværelse af asbest. Her skal arbejdsgivere foretage en grundig forundersøgelse for at identificere potentielle asbestholdige materialer. Hvis der er mistanke om asbest, skal arbejdet udføres i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om asbest, hvilket betyder, at kun autoriserede virksomheder kan udføre arbejdet.

Vi opfordrer alle til at få en grundig forståelse af, hvordan man opnår autorisation, og hvordan man beskytter sig selv og sine ansatte korrekt.

Relateret indhold