Tal fra Danmarks Statistik

22.01.25 Træsektionen Nyheder

Byggebeskæftigelsen stabil i fjerde kvartal 2024

Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik er beskæftigelsen inden for bygge- og anlægssektoren fortsat stabil i fjerde kvartal 2024.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen blandt tømrermestre forbliver stabil og viser en positiv tendens i fjerde kvartal 2024. I alt var der 43.300 beskæftigede tømrermestre i fjerde kvartal 2024, hvilket repræsenterer en stigning på 1,7 pct. i forhold til tredje kvartal 2024, hvor der var 43.000 beskæftigede. Sammenlignet med samme kvartal året før er der tale om en stigning på 3,8%.

Se tallene fra Danmarks Statistik her. 

Der var i alt 197.500 beskæftigede i sektoren, hvilket repræsenterer en stigning på 0,3 pct. i forhold til tredje kvartal 2024, hvor der var 196.900 beskæftigede. Sammenlignet med samme kvartal året før, er der tale om en stigning på 0,9 pct.

Stigning i anlægsentreprenører og tømrer- og murermestre

Specifikt har tømrer- og murermestre oplevet en stigning på 1,7 pct. siden tredje kvartal 2024. Den største stigning ses hos anlægsentreprenører, som har haft en vækst på 3,1 pct. i samme periode. Omvendt har den største nedgang været i gruppen "Anden bygge- og anlægsvirksomhed", som har oplevet et fald på 2,0 pct. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.

Flere beskæftigede inden for anlægsvirksomhed

I fjerde kvartal 2024 var der 28.000 beskæftigede inden for anlægsvirksomhed, hvilket er en stigning på 10,4 pct. sammenlignet med samme kvartal i 2023. Antallet af beskæftigede inden for reparation og vedligeholdelse steg med 3,2 pct. og nåede op på 71.600 personer. Grupperne kontorarbejde og nybyggeri og tilbygning beskæftigede omtrent samme antal som året før, mens der var markante fald i grupperne "Anden virksomhed i alt" og "Ikke på arbejde pga. vejr, ferie, sygdom, undervisning o.l.", med henholdsvis 16,0 pct. og 10,7 pct.

Omsætningen i bygge og anlæg stiger

Den samlede omsætning i bygge- og anlægssektoren i tredje kvartal 2024 var på 97,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 5,6 pct. i forhold til samme kvartal året før. Specielt brancherne el-installation mv., tømrer- og bygningsvirksomhed mv., samt anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed har set markante stigninger i omsætningen.

Omvendt oplevede anlægsentreprenører et fald i omsætningen på 2,1 pct. i tredje kvartal 2024 sammenlignet med året før. Det skal dog ses i lyset af, at omsætningen i tredje kvartal 2022 var på 13,7 mia. kr., så den nuværende omsætning på 16,1 mia. kr. er stadig historisk høj for branchen.

Næste udgivelse

Den næste udgivelse fra Danmarks Statistik om beskæftigelse inden for bygge og anlæg vil være tilgængelig den 25. april 2025.

Relateret indhold