29.01.25 Træsektionen Nyheder

Advarsel vedrørende Fiberbinder

DI Byggeri er blevet bekendt med, at Fiberbinder ApS den 28. januar 2025 har udsendt en meddelelse til sine samarbejdspartnere angående en potentiel brandrisiko ved anvendelse af virksomhedens produkt Fiberbinder.

Meddelelsen fra Fiberbinder ApS lyder således:

Kære samarbejdspartner

Vi har fået en tilbagemelding om, at der potentielt kan være en brandmæssig risiko på nogle af de overflader, hvor Fiberbinder er blevet påført.

På nuværende tidspunkt har vi ikke modtaget oplysninger, som sætter os i stand til at vurdere omfang eller risiko, og vi kan derfor ikke komme med flere oplysninger.

Vi kan dog allerede nu konstatere, at grundlaget for at drive virksomheden videre har ændret sig så markant, at ledelsen har besluttet i løbet af nærmeste fremtid at indgive konkursbegæring.

Den kommende kurator vil træffe beslutning om forløbet herfra og vurdere eventuelle krav m.v. i samarbejde med forsikringsselskab.

 

 

Relateret indhold