21.02.25 Træsektionen Nyheder

Hvordan kan du spare energi på byggepladsen?

Med konkrete råd og inspiration kan byggeprojekter nu planlægges og styres, så energiforbruget minimeres, hvilket både sparer omkostninger og skåner miljøet. Find Energistyrelsens råd her.

Energistyrelsen har netop lanceret en ny guide med fokus på at reducere energiforbruget på byggepladsen. Guiden, der kan findes på Energistyrelsens hjemmeside, tilbyder gode råd og praktisk inspiration til håndværkere om effektiv energianvendelse under byggeprocessen.

Byggeprocessers energiforbrug svarer typisk til 2-4 års fremtidigt varmeforbrug og udgør 0,5-1,5 % af den samlede byggesum. Med den rette planlægning og styring kan næsten alle byggeprojekter holde energiforbruget nede på under 0,5 % af byggesummen. Opvarmning og udtørring er de største energislugere, og alene disse processer udgør i gennemsnit 80 % af det samlede energiforbrug på byggepladsen.

Som håndværker spiller du en central rolle i energieffektivisering ved at afdække materialer for at undgå fugt samt slukke lys og varme, når de ikke er nødvendige. Du har også et ansvar for at identificere og optimere energiforbrugende arbejdsprocesser.

Relateret indhold