Kom med til konference om bæredygtigt byggeri
Byggeriets Dialogforum inviterer til konferencen ”Bæredygtigt Byggeri – Hvor er vi på vej hen?” tirsdag d. 11. november.
Vil du være med til at sætte retningen for byggeriets grønne omstilling? På konferencen samles branchens aktører til en eftermiddag med spændende oplæg, debat og netværk.
Konferencens tema er, hvordan byggebranchen kan håndtere de nye og skærpede klimakrav, som udfordrer både arbejdsgange, materialer og økonomi.
Der vil især være fokus på, hvordan branchen kan balancere behovet for flere boliger med målet om at nedbringe CO2-udledning.
Hvad kan du opleve på konferencen?
Programmet byder på oplæg og paneldebatter med førende eksperter og beslutningstagere, som deler erfaringer og stiller skarpt på branchens vigtigste dilemmaer.
Der vil blandt andet være fokus på aktuelle klimakrav, fremtidens bæredygtige byggeløsninger og samarbejdet på tværs af sektoren.
Du kan finde det fulde program og flere praktiske oplysninger nederst på siden.
Hvordan arbejder Byggeriets Dialogforum for bæredygtighed?
Byggeriets Dialogforum samler centrale parter på tværs af byggebranchen. Forummet arbejder for at styrke samarbejdet, fremme udvikling og skabe fælles løsninger, så hele branchen kan leve op til samfundets krav om kvalitet og bæredygtighed.
Et af de centrale initiativer i forummet er Vision 2030, der sætter en fælles retning for branchens grønne omstilling.
Hvad er Vision 2030?
Med Vision 2030 har Byggeriets Dialogforum sat en fælles dagsorden for den grønne omstilling i branchen. Visionen inspirerer og guider virksomheder og aktører mod en mere innovativ og bæredygtig fremtid.
Tilmeld dig her
Tilmelding: Senest 3. november
- Skriv til Charlotte Bardy Aaen, Danske Byggefag
Mail: charlotte.aaen@danskebyggefag.dk
Sted: 3F / Danske Byggefag, Kampmannsgade 4, 1604 København
Du kan også læse mere om, hvordan DI arbejder med bæredygtigt byggeri på DI Byggeris hjemmeside her.