Konkursramt byggevirksomhed pålagt stor efterbetaling for fejlagtig arbejdstidsplanlægning
To kendelser understreger udgangspunktet i byggeriets overenskomster om, at aftaler om varierende ugentlig arbejdstid er fravigelser fra overenskomstens sædvanlige regler om arbejdstidens placering. Virksomheder, som påberåber sig aftaler, der afviger det normale, har derfor bevisbyrden at løfte, for at aftalerne også opfylder reglerne. Når en virksomhed før en voldgift går konkurs og derfor ikke medvirker i sagen, er det op ad bakke at løfte den bevisbyrde.
Pligt til at føre faglig voldgift trods konkurs
Det kan umiddelbart virke skørt og spild af tid at gennemføre en faglig voldgift mod en virksomhed, som er gået konkurs, og hvor kurator i konkursboet ikke ønsker at indtræde og medvirke i sagen.
Ikke desto mindre er udgangspunktet i den kollektive arbejdsret, at en arbejdsgiverorganisation i disse situationer alligevel har pligt til at medvirke og gennemføre en faglig voldgift, anlagt af lønmodtagerorganisationen forud for konkursen.
For lidt i løn til byggefolk på større byggeplads
Sagen drejede sig om en byggevirksomhed, der drev udlejning af medarbejdere til byggepladser, og som havde udenlandske tømrere beskæftiget på en byggeplads, hvor kommunen var bygherre.
Medarbejderne udførte byggearbejde for virksomheden gennem en længere periode, svarende til knap 1.200 mandeuger.
Sagen blev rejst, da medarbejdere ved et pladsbesøg 8. april 2022 fortalte forbundet, at de typisk arbejdede fire uger ad gangen – ofte mere end 9 timer om dagen – og herefter havde fri en uge.
Oplysningerne gav anledning til tvivl om, hvorvidt Bygningsoverenskomstens regler om arbejdstid og betaling for overarbejde blev overholdt.
På et møde 8. juli 2022 kom det frem, at virksomheden havde haft op til 13 medarbejdere på pladsen fra sommeren 2020 og frem til foråret 2022.
Virksomheden oplyste, at der var indgået aftaler om varierende ugentlig arbejdstid, og at timer blev afspadseret via en "timebank".
Forbundet mente dog, at aftalerne ikke opfyldte kravene om at være indgået forud for arbejdet, og at der reelt var tale om gentagne overskridelser af reglerne for arbejdstid og dermed også manglende betaling for overarbejde samt manglende tillæg.
Manglende dokumentation og kompliceret korrespondance
Efter pladsbesøget fulgte en længere periode med fagretlige møder og korrespondance frem til 2024. Forbundet forsøgte i juni 2024 at få adgang til ansættelseskontrakter, timesedler og arbejdsplaner for flere medarbejdere, men virksomheden svarede, at dens datamateriale var gået tabt efter et hackerangreb.
Det blev senere oplyst, at virksomheden kun kunne fremlægge timesedler for 2022, og at al administration foregik via koncernforbundne selskaber, som også administrerede medarbejdernes sygemeldinger og løn.
Der blev i perioden afholdt flere møder mellem parterne, blandt andet 14. november 2022, 24. januar 2023 og 7. maj 2024, hvor mulighederne for at finde en løsning uden videre konflikt blev forsøgt afdækket.
Faglig voldgift efter konkurs
I oktober 2024 blev sagen indbragt for en faglig voldgift, da der ikke kunne opnås enighed.
Virksomheden gik konkurs 13. januar 2025, og kuratoren oplyste ved flere lejligheder, at boet ikke ønskede at indtræde i sagen og ikke forventede dækning til almindelige kreditorer.
Forbundet rejste alligevel et samlet krav på 1.434.920,30 kr. – fordelt på efterbetalingskrav til medlemmer og såkaldte differencekrav for øvrige medarbejdere.
DI gjorde under sagen gældende, at den del af forbundets krav, som ikke vedrørte manglende løn til medlemmer af forbundet, skulle afvises, grundet manglende retlig interesse, fordi der ikke var nogen udsigt til dækning i boet, eller mulighed for at gøre krav gældende mod koncernforbundne selskaber.
Dette afviste dommeren, idet det ikke fuldstændig kunne afvises, at forbundets krav evt. kunne videreføres mod andre.
Vægt på manglende dokumentation og brud på regler
Under sagens forløb blev der fremlagt forklaringer fra medarbejdere og dokumentation for typiske arbejdsuger. Det blev afgørende, at dommeren, i mangel af medvirken fra den daværende ledelse i den konkursramte virksomhed, ikke fandt det bevist, at der var indgået gyldige aftaler om varierende arbejdstid på forhånd, som det er påkrævet i Bygningsoverenskomsten.
Dermed skulle medarbejderne have været aflønnet efter de almindelige regler for arbejdstid og overarbejde – ikke efter virksomhedens “timebank”. Der blev også set bort fra virksomhedens forklaring om “poseopfyld” (betaling for arbejdstimer, der ikke var udført), da forbundets opgørelser var baseret på faktiske arbejdstimer.
Dommeren fandt, at forbundets beregning af det samlede krav på efterbetaling og difference var i overensstemmelse med de anerkendte principper i overenskomsten og praksis. Den konkursramte virksomhed blev derfor pålagt at betale hele det rejste krav – 1.434.920,30 kr. – til forbundet.
DI førte sagen for virksomheden.
Nyheden er baseret på faglig voldgifts afgørelser af 25. august 2025 i sag FV 2025-200 og afgørelse af 7. oktober 2025 i sag FV2025.199.
DI's råd
Sagen viser, hvor vigtig korrekt planlægning og dokumentation af arbejdstid er – særligt ved brug af udenlandsk arbejdskraft og komplekse arbejdstidsmønstre.
Virksomheder inden for byggeriet skal sikre, at alle aftaler om varierende ugentlig arbejdstid opfylder overenskomstens formkrav og indgås skriftligt forud for perioden.
Det er også afgørende, at alle arbejdstimer bliver dokumenteret og opbevaret korrekt, så virksomheden kan dokumentere over for både forbundet og myndigheder, at betaling sker i overensstemmelse med overenskomsten.
Læs mere om Arbejdstid - DI
Læs mere om Løn, bonus og personalegoder til dine medarbejdere - rådgivning til arbejdsgivere - DI
Læs mere om Internationale medarbejdere - rådgivning til arbejdsgivere - DI
Læs mere om Overenskomster og det fagretlige system - DI