Scenen er i den grad sat for både at hjælpe og lave meningsfuld forretning for den danske vandbranche. Politisk er bolden da også blevet grebet, idet regeringen sidste efterår lancerede en eksportstrategi for vand i Dansk Industri, som indeholder en vision om at fordoble den danske eksport af vandteknologi fra de nuværende 20 mia. kr. til 40 mia. kr. årligt i 2030. Det er en vision, som vi deler til fulde og derfor undrer det os meget, at eksportstrategien kun er finansieret til og med 2023.
Hvis vi tager afsæt i den nuværende lave eksportvækst for vandteknologi på 2,89 procent, skal vi helt frem mod 2050, før eksporten er fordoblet. På baggrund af tal fra Eurostat har DI Vand beregnet, at den gennemsnitlige stigning i eksporten af vandteknologi skal ligge på mindst 6 procent årligt frem mod 2030 for at indfri ambitionen om en fordobling. Det er et kæmpe spring fra det nuværende niveau, og det siger sig selv, at det fordrer ekstraordinære indsatser.
Behov for vækstplan og nye rammevilkår
Derudover viser en analyse, som IDA har gennemført blandt fremtrædende eksperter inden for drikkevands- spildevands- og klimatilpasningsområdet, at branchen aktuelt er udfordret på en række områder. Manglende offentlige investeringer, udvanding af forskningsmidler og forældet lovgivning er, sammen med en udtalt mangel på specialister, faktorer, som hæmmer Danmarks kapacitet til at udvikle nye løsninger på vandområdet.
Dermed er scenen også sat til et scenarie, som ikke blot kan få konsekvenser for eksporten, men også for de opgaver, der trænger sig på herhjemme, f.eks. når det gælder klimatilpasning, miljøfarlige stoffer eller ressourceudnyttelse.
Så noget må gøres. Danmarks placering blandt de førende på vandområdet vedligeholder ikke sig selv. Der er behov for at udvikle optimale rammevilkår, som understøtter sektorens potentiale for at løse vandproblematikker globalt og inden for landet grænser.
I første omgang er det derfor positivt, at regeringen og aftalepartierne Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti i slutningen af juni aftalte at etablere en ny grøn fond med samlet 53,5 mia. kr. frem mod 2040. Fonden skal bl.a. sikre investeringer i havvindmøller, Power-to-X og generationsforureninger – men også klimatilpasning og vandteknologi nævnes som indsatsområder. Det er dog p.t. uklart, hvor meget fra fonden der investeres på vandområdet.
Vi har ikke koordineret ”ønskesedler” mellem vore to organisationer, og det store fælles overlap mellem forslag og initiativer, som vi mener, kan styrke den danske vandsektor står derfor endnu mere skarpt. For DI Vand er ønsket en samlet national vækstplan, som styrker og sikrer sammenhæng mellem offentlige indsatser, såsom Erhvervsfyrtårn Midtjylland og en eksportstrategi for vand, på tværs af regulering, udvikling, digitalisering, uddannelse, udviklingspolitik og eksportfremme i både Danmark og EU.
IDA deler dette ønske, og har herunder særligt fokus på forskning og udvikling i tæt samarbejde mellem virksomheder, universiteter og forsyningsselskaber såvel som sektorpartnerskaber med fokus på kompetencebehov.
Grundlæggende handler det om at have en holistisk tilgang til vandsektoren og styrke hele fødekæden for fremtidens eksport af dansk vandteknologi – fra uddannelse, myndighedsorganisering, test og demonstrationsfaciliteter over regulering og gode betingelser for at styrke den innovation, som er krumtappen for branchens fortsatte udvikling.
Det kræver prioriteringer og investeringer over en bred kam. Netop derfor er optimale rammevilkår samt en vækststrategi, som aktører kan tage pejling af, helt centrale elementer for, at Danmark kan fastholde og styrke sin position blandt de førende lande inden for vandteknologi.