Analyse

Bliv opdateret på den seneste branchestatistik her.

VikarBranchens årsrapport

Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i vikarbranchen svarer til næsten 23.000 fuldtidspersoner eller ca. 1 pct. af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i Danmark. Vikarer sendes ud til et bredt udsnit af alle brancher og både i offentlige og private virksomheder.

Branchen har de senere år oplevet forholdsvis kraftig vækst i omsætning og beskæftigelse. Det er udtryk for, at branchen leverer en tjenesteydelse, som der er høj efterspørgsel på – nemlig formidling af fleksibel arbejdskraft med de rigtige kvalifikationer.

Vikarjobbet er et trinbræt til arbejdsmarkedet

Et vikarjob er et godt trinbræt til at få et bedre fodfæste på arbejdsmarkedet. Det viser en analyse fra tænketanken Kraka. Ifølge analysen stiger sandsynligheden for at komme i arbejde med 22 procentpoint, hvis man tager et vikarjob, i forhold til hvis man har en periode med svag tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ser man på alle dem, der var vikarer i 2010, var 70 procent af dem i arbejde fem år senere – 57 procent var blevet fastansat efter 5 år, mens 13 procent fortsat arbejdede som vikarer. Derfor er der gode grunde til at tage et vikarjob.