Fra venstre, personaleansvarlige Jørgsen Thomsen. Til højre direktør, Jesper Sørensen.

09.09.24 VikarBranchen Nyheder

Direktør i DANSKE: ”Vores medarbejdere er mere end bare et vikarnummer. De er vores kvalitetsstempel og forretningsværdi. Derfor gør vi alt for at passe godt på dem.”

Med et solidt engagement i medarbejdernes velbefindende og en klar strategi for rekruttering har DANSKE formået at fastholde og udvide sin position i vikarbranchen. Fra sin begyndelse i Norge til en markant tilstedeværelse i Danmark, fokuserer virksomheden på at levere kvalitetssikre bemandingsløsninger og opbygge langvarige og gode relationer med både kunder og vikarer.

Danske Billund, i daglig tale DANSKE, blev grundlagt i 2009 af direktør og personaleansvarlig Jesper Sørensen, sammen med et team af danske kollegaer bosat i Norge. DANSKE opstod for at imødekomme et specifikt behov i Norge, hvor der var mangel på kvalificerede elektrikere og svejsere. For at opfylde behovet rekrutterede DANSKE medarbejdere fra Danmark til Norge, som blev ansat under en E101-blanket. Det sikrede, at de danske medarbejdere var omfattet af de norske arbejdsmarkedsregler og overenskomster.

Siden starten har det dansk-norske vikar- og rekrutteringssamarbejde været en stærk forbindelse, der har styrket virksomhedens profil i branchen.

DANSKEs fokus spænder over industri- og produktionssektoren, hvor de fra deres afdeling i Billund, og snart også i Vejle, rekrutterer medarbejdere inden for faglærte håndværk, lagerbeholdning, produktion og montage. Medarbejderkartoteket er generelt varierende og kan spænde mellem 60 og 200 ansatte, alt efter hvilke opgaver de skal varetage. Det sker også, at DANSKE må afvise kunder, fordi de ikke mener, at de kan opbygge en kvalificeret arbejdsstyrke til en opgave. At levere en kvalificeret arbejdsstyrke til en opgave er af højeste prioritet i virksomheden mener Jørgen Thomsen, der også er personaleansvarlig i virksomheden.

Voksende fokus på socialt ansvar

Jesper Sørensen udtrykker en bekymring for branchen, når DANSKE, sammen med andre vikarbureauer, af flere omgange har oplevet, hvor svært det kan være at rekruttere nok kvalificerede medarbejdere til en opgave. Dog ser han en positiv tilgang fra kunder, der inden for de seneste par år efterspørger medarbejdere, som engang havde en meget lav chance for at blive rekrutteret til en opgave. Det giver mulighed for at rekruttere endnu bredere end de hidtil har gjort, fortæller Jesper Sørensen og fortsætter:

For fem år siden var der mennesker, der havde svært ved at finde arbejde, men vi ser nu flere virksomheder tage et større socialt ansvar og tilbyde de personer job som de første. Det er virkelig glædeligt at se, hvordan de, der tidligere stod bagerst i køen, nu får mulighed for at være en del af arbejdsmarkedet. Både Jørgen og jeg bekymrer os utrolig meget om vores medarbejdere – det er vigtigt for os, at de har det godt, der hvor vi sender dem hen.” Jesper Sørensen, direktør og personaleansvarlig i DANSKE
Medarbejdernes trivsel er altid førsteprioritet

Drivkraften for at starte en vikarbureau opstod hos Jesper Sørensen efter sin tid som salgschef, hvor han stod i spidsen for flere medarbejdere, som han dagligt havde en god kontakt til og lærte at kende gennem personlige fortællinger. Her oplevede han, hvor givende det kan være at dele hyggelige stunder med ens medarbejdere, hvor der også er plads til at grine og have det sjovt sammen. Den værdi har Jesper Sørensen taget med videre ind i DANSKE, hvor han understreger, at medarbejdernes velvære og integritet er en topprioritet i virksomheden.

”Hos os er betegnelsen 'vikar' sjældent i brug. Vi foretrækker ikke at betegne vores medarbejdere sådan, fordi vi anser dem som en integreret og væsentlig del af virksomheden. Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at støtte dem, selv når det kan være udfordrende,” fortæller Jesper Sørensen.

Både Jørgen Thomsen og Jesper Sørensen er bevidste om, at vikarbranchen i en længere periode har haft et kritisk omdømme. Det var derfor vigtigt for dem at markedsføre sig på, at de som vikarbureau tager deres medarbejderes trivsel alvorligt og kun sender deres medarbejdere til de kunder, der arbejder under ordentlige forhold. I den forbindelse blev VikarBranchen og Dansk Industri en nøglespiller for deres markedsføring,

Årsagen til, at vi blev en del af Dansk Industri og VikarBranchen, var især at demonstrere, at vi har styr på tingene. Flere kunder og medarbejdere kræver det, så det var helt naturligt at blive en del af DI. Og særligt det at promovere DI og VikarBranchens godkendelsesordningen fanger både nye kunder og medarbejdere Jørgen Thomsen, personaleansvarlig i DANSKE

Værdien af et medlemskab ifølge DANSKE

  • Medlemskabet bekræfter virksomhedens integritet og forpligter sig til at handle på den rigtige måde.
  • Kunder og medarbejdere anerkender VikarBranchen certificering. Vi bliver derfor naturligt det trygge og pålidelige valg hos dem.
  • Godkendelsesordeningen og medlemsskabet i DI er en stærk forretningsværdi, som vi ofte brander os på med succes.  

I DANSKEs medarbejderkartotek befinder Jesper Bundgaard Poulsen sig, som tilbage i 2012 stiftede bekendtskab med vikarbureauet. Trods han tidligere havde været ansat som vikar hos et andet vikarbureau, er oplevelsen af at være en del af DANSKE en af de bedste beslutninger, han har taget i sit karriereliv.

Mere end bare vikar

Efter blot et opkald og en kort, men givende samtale om de arbejdsmuligheder, som DANSKE kunne tilbyde, startede Jesper Poulsen i et længerevarende vikariat som faglært bygningsmaler.

Jesper Poulsen er faglært bygningsmaler og har igennem sit mangeårige arbejdsliv stiftet bekendtskab med flere forskellige ansættelsesformer. Under sin tid hos DANSKE blev han positivt overrasket over, hvor meget vikaransættelsen ligner et fast job, og hvor mange muligheder en vikaransættelse kunne give ham.

Vikar-Jesper startede sit vikararbejde med en længere ansættelse, som han var rigtig glad for at være i. Da den kontrakt ophørte, formidlede DANSKE ham videre til en mindre familievirksomhed, der havde flere ejendomme, som skulle renoveres. Jesper Poulsens daglige rutine bestod derfor i at modtage en SMS om morgenen med dagens opgaver og hvor de skulle udføres. Opgaverne varierede fra malerarbejde i lejligheder til opfriskning af udvendige facader. Han arbejdede ofte alene, men blev nogle gange holdt ved selskab af virksomhedsejerne, der også var en del af renoveringen. I den ansættelse fik Jesper Poulsen følelsen af, at arbejdet som vikar ikke adskilte sig meget fra en fastansættelse,

Jeg tilrettelægger selv, hvordan min arbejdsdag skal se ud. Faktisk som om jeg var helt almindelig fastansat. Jeg oplever meget få forskelle, og det er derfor rigtig rart at være i. Selvom jeg ikke helt vidste, hvad jeg gik ind til i starten, så har DANSKE taget sig rigtig godt af mig og lyttet til mine behov om, at jeg gerne vil have et stabilt arbejde. Og det var så det, jeg fik Jesper Bundgaard Poulsen, vikar hos DANSKE

For Jesper Poulsen er vikaransættelsen hos DANSKE det bedste, han nogensinde har prøvet i sit karriereliv. At der er kort mellem tanke og handling, synes han er en stærk force, som han ikke har oplevet på samme måde før. Og selve kontakten med DANSKEs ledelse er også noget, han særligt påskynder. Han vil derfor anbefale andre at prøve vikarjobbet af, hvis man har lyst til at være en del af en branche, som har styr på tingene.

”Jeg fortæller de folk, som bøvler lidt med at få et job, at de skal prøve det af og lade døren stå fuldt åben. Jeg håber selv på, at jeg kan være vikar hos DANSKE indtil den dag, hvor jeg ikke skal arbejde mere. Det satser jeg stærkt på kan lade sig gøre,” fortæller Jesper Poulsen  

Blå bog

  • DANSKE er et vikarbureau, der har fokus på international og dansk arbejdskraft, med et ansættelseskartotek på 200 på årsbasis.
  • DANSKE har siden 2009 rekrutteret vikarer og faste medarbejdere til en lang række virksomheder i Danmark. Særligt har de fokus på Midtjylland, Sydjylland og Trekantsområdet.
  • DANSKE er certificeret og aktiv i brancheforeningen VikarBranchen i Dansk Industri.
  • Den 01.11.2024 skifter DANSKE navn til TOP-TEMP ApS for at skabe synergi med de andre skandinaviske afdelinger.