VKH støtter forbuddet mod HICC og går foran i udfasning

VKH støtter forbuddet mod HICC og går foran i udfasningen.

EU-Kommissionen besluttede i marts 2017, at parfumestoffet HICC (hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde) skal forbydes i kosmetik og personlige plejeprodukter. 4 år er den frist, som EU-Kommissionen har givet branchen til, at stoffet skal være væk fra hylderne. Producenterne har to år til at udfase det fra produktionen, og derefter har butikkerne to år til at få solgt de sidste produkter med stoffet. VKH’s medlemmer har udfasede HICC tilbage i 2017.

VKH: Vores medlemmer udfaser hurtigst muligt

”VKH støtter helt klart forbuddet mod at bruge HICC i kosmetik og personlig plejeprodukter. De danske producenter, der er medlem af VKH, har derfor besluttet at udfase produktet så hurtigt som overhovedet muligt (Udfaset oktober 2017). Udfasningen i produktionen vil i praksis ske over de kommende 6 til 12 måneder. For danske forbrugere er det enkelt allerede nu at undgå HICC i personlig pleje, rengørings- og tekstilvaskeprodukter, da produkter mærket med 'Astma-Allergi Danmarks Blå Krans' eller 'Allergy Certified' er helt uden parfumestoffer.
Henrik Karup Jørgensen, formand i VKH – dansk Vask Kosmetik Husholdningsindustri
 

Hvad er HICC?

HICC anvendes verden over i kosmetik, vaske- og rengøringsmidler og andet. Parfumestoffet er et af de stoffer, som har udløst flest registreringer af nye allergitilfælde i de senere år.