Hvad er neurodivergens?

Neurodiversitet er en samlet betegnelse for den diversitet, der findes i vores hjerner, og som dækker over at vi sanser, forstår og kommunikerer forskelligt – fordi vores hjerner er forskellige. Begrebet neurodiversitet er opstået i 1990’erne indenfor autismefællesskabet og udspringer af et ønske om at kommunikerer på en mindre stigmatiserende måde om de mennesker, hvis hjerner adskiller sig fra flertallets. 

Neurodiversitet er en samlet betegnelse for hele spektret og dækker både over de mennesker, der er neurotypiske, og de mennesker, der er neurodivergente.  

Neurodivergent er en betegnelse for de mennesker hvis hjerner adskiller sig fra flertallets. Ligesom neurodiversitet udspringer begrebet af et ønske om en mindre stigmatiserende måde at beskrive forskelligheden på.

Fordi der ikke er tale om en medicinsk fagterm, så er der heller ikke nogen præcis definition af hvilke diagnoser eller tilstande, der hører under betegnelsen. Der er dog bred enighed om, at det dækker: Autisme, ADHD, AuDHD, ordblindhed, talblindhed og tourettes.  

Der findes endnu ikke et entydigt svar på spørgsmålet.

• En international gennemgang af eksisterende prævalensundersøgelser samt antagelser om underdiagnosticering på bestemte områder, peger på 15-20% af befolkningen. Kilde: British Medical Bulletin.
• Hans Knudsen Instituttets undersøgelse af danskere på arbejdsmarkedet fra 2024 viser, at 12% identificerer sig som neurodivergent (defineret som ADHD og autisme). Kilde: HKI.
• Danske data fra Landspatientregisteret viser, at blandt de 18årige havde 5,2% diagnosen ADHD og 4,2% diagnosen autisme i 2022. Kilde: KL.

I Danmark oplever vi en stigning i antallet af mennesker, der bliver diagnosticeret med ADHD, autisme eller AuDHD. Derfra kan vi ikke entydigt konkludere, at der også er flere mennesker med neurodivergens.

Lytter man til fagpersoner på området, så peger de på flere årsager til, at vi ser en stigning i antallet af diagnosticeringer:

• Vi er blevet bedre til at diagnosticere. Bl.a. ved vi i dag mere om, hvordan diagnoserne kommer til udtryk hos piger/kvinder.
• Når vi diagnosticerer flere børn/unge oplever vi, at det sætter tanker og erkendelser i gang hos deres forældre, hvoraf flere vælger at blive udredt herefter.
• Vi lever i et samfund, der i stigende grad stiller nogle krav til os, som ikke matcher den neurodivergente hjerne. Derfor oplever man som neurodivergent i højere grad udfordringer, som man reagerer på. Det kan fx være krav om omstillingsparathed, sansebombardement fra skærme etc.

Hvordan man beskriver fx et menneske, der har fået diagnosen autisme kan variere. Vores anbefaling er at lytte og evt. spørge ind til, hvad personen selv foretrækker, hvis man har den mulighed. Argumentet for at sige ”menneske med autisme” er, at mennesket kommer før diagnosen. Men, for nogen mennesker med autisme, så giver det sig selv, og de foretrækker at sige autist, fordi det er så stor en del af deres personlighed.

Når vi generelt kommunikerer i projektet ”Neurodiversitet som konkurrencekraft”, så bruger vi termen ”menneske med ADHD / menneske med autisme”.

Nogen mennesker med ADHD og/eller autisme betegner det som en superkraft, fordi de oplever, at det giver dem nogle særlige evner. For mange andre er deres neurodivergens en daglig udfordring, fordi de agerer i en neurotypisk verden, som ikke er indrettet til dem. Og for en del er det en kombination, hvor de både gør brug af særlige evner – mens de måske samtidig kæmper / bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på at begå sig i en hverdag og et arbejdsliv, der er indrettet til neurotypiske. 

I projektet ”Neurodiversitet som konkurrencekraft” er vi opmærksomme på, at neurodivergens ikke er enten kun en superkraft eller kun en udfordring. Vi ved også, at hvis man som neurodivergent skal have en mulighed for at trives godt – og kunne gøre brug af sine kompetencer og evt. særlige evner, så kræver det, at rammerne fx på arbejdspladsen er tilpasset derefter.

Samtidig ved vi fra en lang række undersøgelser, at kan man få diversitet herunder neurodiversitet bragt i spil på en god måde på en arbejdsplads, så øger det produktiviteten, innovationen og den generelle trivsel blandt medarbejderne og dermed konkurrencekraften. Kilde: Deloitte.