Neurodiversitets-ordbogen
Har du ikke helt styr på begreberne inden for neurodivergens? Så se alle ordforklaringerne her.
|
Ord |
Beskrivelse |
|
Neurodiversitet |
Forskellige måder, mennesker sanser, tænker og kommunikerer på. Udtrykker, at vores hjerner fungerer forskelligt – alle inkluderes. |
|
Neurodivergens |
Hjerner, der adskiller sig fra flertallets. Bruges om personer med fx autisme, ADHD, ordblindhed eller lignende. |
|
Neurotypisk |
Personer som har en hjernefunktion, der ligger inden for det, man typisk ser hos flertallet i samfundet. |
|
Autisme |
En udviklingsforstyrrelse, hvor man typisk oplever verden og sociale relationer anderledes end flertallet. |
|
ADHD |
En neurodivergent tilstand, hvor man oftest har udfordringer med opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. |
|
AuDHD |
En kombination af autisme og ADHD; en person har begge diagnoser samtidig. |
|
Ordblindhed |
En vanskelighed ved at læse, stave og forstå tekst – uden at det skyldes manglende intelligens eller motivation. |
|
Talblindhed |
En vanskelighed ved tal og matematik – ofte kaldet dyskalkuli. |
|
Tourettes |
En neurologisk lidelse, der blandt andet kan medføre tics – ufrivillige bevægelser eller lyde. |
|
Prævalensundersøgelse |
En undersøgelse, der viser hvor mange mennesker indenfor en gruppe eller et område har en bestemt diagnose eller egenskab. |
|
Underdiagnosticering |
Når færre personer får en diagnose end det reelt antal, der har symptomerne. |
|
Sansebombardement |
En tilstand, hvor man oplever for mange sanseindtryk på samme tid, fx fra lys, lyd eller skærme – hvilket kan være udfordrende for nogle personer. |
|
Omstillingsparathed |
Evnen til hurtigt at tilpasse sig nye situationer og krav – ofte et krav på moderne arbejdspladser. |
|
Superkraft |
Her: en særlig evne eller styrke, som nogle med neurodivergens oplever, de har – fx fokus, kreativitet eller systematik. |
|
Udfordring |
Her: noget, der kan være svært eller krævende i hverdagen, fordi samfundet er indrettet til neurotypiske. |
|
Konkurrencekraft |
Virksomheds evne til at klare sig bedre end konkurrenter, fx gennem diversitet og stærke teams. |