OPS Analyser

Kommunalpolitikere: Stort potentiale for at optimere driften

Næsten 8 ud af 10 danske kommunalpolitikere ser muligheder for at optimere driften i kommunerne, og offentligprivate samarbejde er en af løsningerne. Det vidner om, at kommunerne er klar til at optimere driften i samarbejde med virksomhederne.

Et markant flertal af landets kommunalpolitikere mener, at der fortsat er muligheder for at optimere driften i deres kommuner. Det til trods for, at der de seneste år er sket en række effektiviseringer i kommunerne. Blot 2,3 pct. af kommunalpolitikerne angiver, at de slet ikke mener, at driften i deres kommune kan optimeres. Omvendt angiver hele 76,6 pct., at der i høj eller nogen grad er mulighed for optimering af driften.

Der er naturligvis flere måder til at optimere kommunernes drift, hvor samarbejdet med virksomheder blot er et af redskaberne. Alligevel er resultatet temmelig ens, når kommunalpolitikerne tager stilling til, om et styrket samarbejde med virksomhederne kan optimere og kvalitetsudvikle opgavevaretagelsen i deres kommuner.

Konkret angiver 78,2 pct. af kommunalpolitikerne, at et styrket samarbejde med virksomheder i høj grad eller nogen grad kan være med til at optimere og kvalitetsudvikle kommunens opgavevaretagelse.

Gode forudsætninger for mere samarbejde

Kommunernes regnskabstal fra 2017 viser, at 27,1 pct. af de udbudsegnede opgaver er sendt i udbud (også kaldet IKU-tallet). Der er dog stor variation mellem de enkelte kommuners brug af udbud. Specifikt spænder kommunernes grad af konkurrenceudsættelse fra 17,5 pct. til 51,1 pct.

Den store spredning er ifølge en analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke umiddelbart et resultat af ydre forhold så som kommunernes størrelse, befolkningstal og befolkningstæthed eller partifarve. Det indikerer, at der ikke er bestemte kommuner, som har klart bedre eller dårligere vilkår end andre til at sende opgaver i udbud.

Desuden viser en DI-analyse, at kommunerne i gennemsnit omtrent modtager det samme antal tilbud, når de sender deres opgaver i udbud. Det vidner om, at de private virksomheder er interesserede i at byde ind på udbudte opgaver i hele landet.

Spredningen i kommunernes brug af udbud, den manglende betydning af ydre forhold og det sammenlignelige niveau af modtagne tilbud fra virksomhederne peger alt sammen på, at forudsætningerne for at sende flere opgaver i udbud som led i kommunernes driftsoptimering er til stede.

Metode

DI har i maj 2018 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommunalpolitikere. Svarprocenten er 23,5 pct., hvilket svarer til besvarelser fra 569 kommunalpolitikere.

For at sikre repræsentativiteten af undersøgelsen er respondenternes fordeling efter parti blevet sammenlignet med hele populations (alle kommunalpolitikere) fordeling efter parti. Respondenternes fordeling er stort set identisk med populationens fordeling, hvorfor undersøgelsen er repræsentativ i forhold til politisk tilhørsforhold.

Kommunernes konkurrenceudsættelse beregnes ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU), som måler andelen af udbudsegnede driftsopgaver, der udsættes for konkurrence fra private virksomheder. Det er Økonomi- og Indenrigsministeriet, der foretager den tekniske definition af, hvilke driftsopgaver der er udbudsegnede. Udgangspunktet for definitionen er, at alle driftsopgaver kan konkurrenceudsættes med undtagelse af myndighedsopgaver.

IKU’en er afgrænset til de konti i kommunernes kontoplan, der omhandler driftsopgaver. Det skyldes, at driftsopgaver i princippet kan varetages af såvel kommunale som private leverandører. Kommunale vareindkøb indgår derimod ikke i IKU’en, da produktionen af varer naturligt foretages i den private sektor.

Relateret