OPS Analyser

Stort potentiale for udbud af tekniske opgaver og støttefunktioner

Kommunerne har fortsat et stort potentiale for at sende flere tekniske opgaver og støttefunktioner i udbud såsom vej- og parkopgaver og ejendomsdrift og -vedligehold. Flere udbud vil kunne frigøre mange ressourcer, som kommunerne kan bruge på deres kerneydelser.

Regeringen har tidligere forslået, at kommunerne samlet set sender 35 pct. af deres udbudsegnede opgaver opgaver for 234,6 mia. kr. i udbud. Det forslag kan kommunerne næsten opfylde ved alene at øge konkurrencen om deres tekniske opgaver og støttefunktioner svarende til best practice1.

Kilde: Data fra Danmarks statistik og DI beregninger.

Kommunernes opgaver inden for byudvikling m.v. (hovedkonto 02) og transport og infrastruktur (hovedkonto 23) betegnes som tekniske områder. I dag har kommunerne samlet konkurrenceudsat 39,0 pct. for byudvikling m.v. og 58,8 pct. for transport og infrastruktur svarende til en værdi af 10 mia. kr. Best practice er henholdsvis 71,4 pct. og 86,7 pct. Det vil sige den andel af de udbudsegnede opgaver, som de 10 kommuner, der konkurrenceudsætter mest inden for hovedkonto 0 og 2, konkurrenceudsætter.

Hvis kommunerne alene øger deres brug af udbud på disse to områder svarende til best practice, vil den samlede konkurrenceudsættelsesgrad være 29,6 pct. Det er en stigning på 2,5 procentpoint i forhold til det nuværende niveau for den samlede konkurrenceudsættelse i kommunerne på tværs af kommunernes hovedkonti. I kroner og øre vil det svare til konkurrence om opgaver for yderligere 5,9 mia. kr.

Kommunernes udbudsegnede opgaver inden for undervisning og kultur (hovedkonto 34) og administration (hovedkonto 65) kan i overvejende grad betegnes som støttefunktioner, idet der hovedsageligt er tale om udgifter, som er relateret til bygningsdrift, it og andre supportfunktioner. Kommunerne har for nuværende under ét konkurrenceudsat 26,4 pct. af de udbudsegnede opgaver inden for undervisning og kultur samt 22,3 pct. for administration, hvilket tilsammen svarer til udbudte opgaver for 43,4 mia.kr. Til sammenligning er best practice henholdsvis 40,6 pct. og 30,4 pct.

Såfremt kommunerne også øger konkurrenceudsættelsen, så det ligesom for de tekniske opgaver svarer til de bedste kommuner på disse hovedkonti, vil den samlede konkurrenceudsættelse være 32,9 pct. Det svarer til en sammenlagt stigning på 5,9 procentpoint. I kroner og øre vil det svare til konkurrence om opgaver for yderligere 13,7 mia. kr.

Resultatet viser, at kommunerne kan hæve konkurrenceudsættelsen ganske betydeligt ved udelukkende at udbyde flere opgaver inden for de tekniske områder og støttefunktioner.

På baggrund af tidligere undersøgelser vurderer DI, at kommunerne i gennemsnit kan opnå en bruttogevinst i størrelsesordenen 10-15 pct. ved at øge konkurrenceudsættelsen. Med udgangspunkt i det estimat samt omfanget af udbudsegnede opgaver i 2017, vurderer DI, at kommunerne under ét kan opnå en samlet årlig gevinst på 1,4-2,1 mia. kr., hvis de alle konkurrenceudsætter svarende til best practice alene for de tekniske områder og støttefunktioner. De frigjorte midler kan kommunerne f.eks. benytte til at øge serviceniveauet, sænke skatterne eller hente økonomiske besparelser.

De to sidste områder er sundhed (hovedkonto 46) og sociale opgaver (hovedkonto 57). Det drejer sig om udgifter relateret til kommunernes sundheds-, beskæftigelses- og plejeindsats. Konkurrenceudsættelsen er 14,8 pct. for sundhed og 25,8 pct. for sociale opgaver. Til forskel er best practice henholdsvis 29,1 pct. og 30,5 pct.

Hvis kommunerne også på disse hovedkonti konkurrenceudsætter svarende til de bedste kommuner, vil den samlede konkurrenceudsættelsesgrad overstige regeringens måltal markant. Konkret vil konkurrenceudsættelsen være 41,9 pct., hvis kommunerne for hver eneste hovedkonto når op på best practice. I kroner og øre vil det svare til konkurrence om opgaver for yderligere 34,8 mia. kr.

Metode

Regeringens udspil vedrører kommunernes konkurrenceudsættelse, der bliver målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU), som er fastsat af Økonomi- og Indenrigsministeriet. IKU’en beskriver forholdet mellem konkurrenceudsatte driftsopgaver og den samlede mængde af udbudsegnede opgaver i en kommune. De konkurrenceudsatte opgaver består af de driftsopgaver, der varetages af private leverandører og kommunernes egne vundne bud.

DI definerer i denne analyse best practice som gennemsnittet for de 10 kommuner, der inden for hver hovedkonto konkurrenceudsætter den største andel af de udbudsegnede opgaver. Best practice for den samlede IKU svarer til, at kommunerne for hver hovedkonto når op på best practice.

DI’s vurdering af gevinsten er estimeret på baggrund af IKU-tallet. Potentialeberegningen består i at estimere den gevinst, som kommunerne kan opnå ved at øge konkurrenceudsættelsesgraden til best practice. I den sammenhæng vurderer DI, at kommunerne kan opnå en gevinst på 10-15 pct. af udgifterne ved at konkurrenceudsætte deres driftsopgaver. Denne antagelse bygger på eksisterende studier om økonomiske effekter af konkurrenceudsættelse – læs mere herom i Dokumentation for potentiale ved konkurrenceudsættelse.


 

Noter

  1. ^ DI definerer i denne analyse best practice som gennemsnittet for de 10 kommuner, der inden for hver hovedkonto konkurrenceudsætter den største andel af de udbudsegnede opgaver.
  2. ^På denne hovedkonto ligger naturbeskyttelse, kirkegårde, redningsbered-skab og faste ejendomme. Det er funktioner som stadion og fritidsanlæg, grønne områder, boliger til flygtninge og miljøtilsyn, der er blandt de største poster.
  3. ^På denne hovedkonto ligger kollektiv trafik, havne og kommunale veje. Det er poster vintertjeneste, vejvedligeholdelse, busdrift, parkering og driftsbygninger, der er blandt de største poster.
  4. ^På denne hovedkonto ligger folkeskolen, ungdomsuddannelser og kulturel virksomhed. Det er funktioner som drift og administration i folkeskolen og ungdomsuddannelser, biblioteker og museer, der er blandt de største poster.
  5. ^På denne hovedkonto ligger den administrative organisation, erhvervsudvikling og lønpuljer. Det er funktioner som fælles IT og telefoni, administrationsbygninger, driften af udbetalingen af tjenestemandspensioner og turisme, der er blandt de største poster.
  6. ^På denne hovedkonto ligger de kommunale sundhedsudgifter. Det er funktioner som genoptræning, tandpleje og sundhedsfremme er blandt de største poster.
  7. ^På denne hovedkonto ligger aktivering, administration af førtidspension og kontanthjælp, dagtilbud, hjemmehjælpen, tilbud til udlændinge samt unge og voksne med særlige behov. Det er funktioner som den personlige pleje og praktiske hjælp, opholdssteder til unge, administration af udbetalinger af kontanthjælp og førtidspension, der er blandt posterne på denne hovedkonto.
Relateret