OPS Analyser

Notat: Det frie valg på ældreområdet – hvem benytter det?

Dette notat giver et indblik i, hvilket omfang danske borgere benytter det frie valg på to centrale velfærdsområder – hjemmepleje og plejehjemsboliger.

Det frie valg omhandler retten til at kunne vælge mellem forskellige leverandører inden for en række velfærdsområder. Dette blev gjort med fokus på at øge tilfredsheden med servicen gennem en sikring af, at borgerne har mulighed for at vælge mellem de tilbud, der netop passer dem bedst.

Herudover var målet med indførslen af frit valg at skabe konkurrence mellem leverandører og dermed understøtte kvalitetsudviklingen og effektiviteten i leveringen af de offentlige serviceydelser.

I dette notat behandles områderne: Hjemmpleje og plejehjemsboliger. Der ses specifikt på, hvor mange ældre der har benyttet en privat leverandør inden for såvel den praktiske hjælp som den personlige pleje. Derudover præsenteres også tal for, hvordan hyppigheden i brugen af det frie valg (forstået som at benytte en privat leverandør) varierer geografisk.

Hjemmeplejen

Frit valg blev introduceret inden for hjemmehjælp i 2002 (praktisk hjælp) og i 2003 (personlig pleje). Dette har sidenhen betydet, at flere ældre inden for begge grupper har benyttet en privat leverandør i stedet for en kommunal. Et valg, som 60 pct. af de adspurgte ældre i den seneste brugerundersøgelse fra Sundheds- og Ældreministeriet mener, er vigtigt eller meget vigtigt1. Valget om at skifte fra kommunal til privat leverandør kan skyldes flere faktorer, men vendes blikket mod et af de intenderede ønsker med indførslen af privat leverandør, nemlig tilfredshed, er de ældre, der har en privat leverandør gennemsnitligt mere tilfredse relativt til de borgere, der har en kommunal leverandør.

Eksempelvis er næsten 69 pct. af de adspurgte ældre, der benytter en privat leverandør tilfreds eller meget tilfredshed sammenlignet med 65 pct. af de ældre, der benytter en kommunal leverandør.

Den personlige pleje

Som det fremgår af nedenstående figur, benyttede 9.605 borgere muligheden for at vælge en privat leverandør i 2018 inden for den personlige pleje. Det svarer til 12 pct. af de 76.533 ældre, der i 2018 var visiteret til hjemmehjælp.

Generelt har i 2014-2018 været et stabilt antal af ældre borgere, der som følge af deres garanterede frie valg har valgt en anden leverandør end den kommunale i forbindelse med den personlige pleje.

Praktisk hjælp

Vendes blikket mod den praktiske hjælp, har langt flere borgere benyttet private leverandører ift. den personlige pleje. Knap 50.000 borgere har i 2014-2018 benyttet en privat leverandør til at løse opgaver inden for den praktiske hjælp. Dog har antallet været faldende i perioden, hvilket kan skyldes flere faktorer - eksempelvis manglende kendskab til det frie valg, konkurser i ældreplejen i perioden 2014-2015 eller et generelt faldende antal ældre, der visiteres til praktisk hjælp.

48.430 valgte i 2018 at benytte en privat leverandør til at løse velfærdsopgaver inden for den praktiske hjælp, hvilket svarer til cirka 35 pct. af den samlede andel af modtagere, som modtog hjemmepleje af praktisk karakter. Samlet set har der mellem 2014 og 2018 været et samlet fald på 6.000 personer, som har benyttet privat leverandør inden for den personlige pleje.

Private leverandører vælges i højere grad af kvinder

Når de ældre visiteres til hjemmehjælp og skal vælge, hvem der skal levere deres hjemmehjælp, er kvinderne klart mere tilbøjelige til at vælge en af de private leverandører. I 2018 valgte kvinderne i næsten 39 pct. af tilfældene i privat leverandør. For mændene var det 30 pct. Fælles for begge grupper er en stigning fra 2017.

Særlig store kønslige forskelle i Region Sjælland

Tendensen til, at kvinder i højere grad vælger at få hjemmehjælp fra private leverandører, er gældende på tværs af landets regioner. Eksempelvis valgte over halvdelen af kvinderne i Region Hovedstaden privat leverandør af hjemmehjælp i 2018, mens det kun var 31 pct. af de kvindelige ældre i Region Nordjylland, som benytter sig af privat leverandør samme år. Den største forskel mellem kønnene findes i Region Sjælland, hvor næsten 10 procentpoint flere kvinder vælger et privat alternativ ift. mændene i samme region.

Alder har ikke betydning for kvindernes valg af privat leverandør

Kvinderne vælger det private alternativ på tværs af aldersgrupper, og vælger i højere grad privat leverandør relativt til mændene i alle alderskategorierne. Spændet mellem kvinderne og mændene er særlig stort inden for aldersgrupperne 70-74 år og 75-79. Her er den procentmæssige forskel mellem kvinderne og mændene, der vælger en privat leverandør af hjemmehjælp henholdsvis 10,9 og 9,4 pct. Gennemsnitligt vælger de kvindelige ældre på tværs af aldersgrupperne 8,6 pct. oftere en privat leverandør til løsnings af  hjemmehjælpsopgaver relativt til mændene.

De private leverandører vælges til over tid

En anden måde at kigge på brugen af det frie valg til at benytte private leverandører til hjemmehjælpsydelser er via forholdet mellem førstegangsvisiterede, der vælger privat leverandør versus den samlede andel, som benytter privat leverandør. Nedenstående figur visser netop dette. Og en DI-analyse viser, at denne tendens er gældende på tværs af regionale forskelle2.

Personlig pleje: Antal borgere

Det frie valg er gældende for alle borgere, men ses der på tallene, er der klare forskelle i, hvor meget det frie valg anvendes til at benytte det private alternativ frem for det kommunale tilbud. Startende med den personlige pleje er der flest borgere, der benytter privat leverandørere inden for dette område, bosat i hovedstadskommunerne. En anden relevant pointe at nævne er, at kommunerne i Syddanmark overhalede de sjællandske kommuner i antal fra 2015 til 2016.

Vendes blikket til gengæld mod andelen af borgere, der benyttede privat leverandør inden for personlig pleje, er billedet et andet. Her ses det, at særligt andelen af borgere bosat i sjællandske og nordjyske kommuner er høj sammenlignet med eksempelvis midtjydske kommuner.

Andelen af borgere, der benyttede en privat leverandør inden for opgaver relateret til personlig pleje i 2018, var således for de nordjyske kommuner 13 pct., mens det for de sjællandske var 14 pct.

Praktisk hjælp: Antal borgere

Inden for den praktiske hjælp er billedet til dels det samme. Igen er det borgerne i hovedstadskommuerne, der mest benytter private levenrandører. Men de resterende borgere i landet anvender det frie valg til at benytte private leverandører til løsning af hjemmehjælpsopgaver inden for den praktiske hjælp. Her placerer borgerne i de sjællandske, midtjydske og syddanske kommuner sig relativt ens ift. tallene i 2018.

Igen er det borgere i de nordjyske kommuner, der generelt benytter mindst en privat leverandør, hvor 5.277 borgere i nordjyske kommuner benyttede det frie valg til at skifte til en privat leverandør i 2018. Vendes blikket mod hovedstadskommunerne benyttede 16.802 borgere en privat leverandør inden for praktisk hjælp. Men for at give et retvisende billede er det også relevant at kigge på andelene for de respektive områder, der benytter en privat leverandør. Dette vises i nedenstående figur.

Her ses det, at andelen af borgere, der benytter privat levenrandør, er væsentlig mere ligelig fordelt end ved den personlige pleje. Eksempelvis er andelen af borgere, der benytter privat leverandør inden for praktisk hjælp i Nordjylland 31,7 pct., mens det for de midtjydske kommuner var en andel på 31,5 pct. Også andelene for kommuerne på Sjælland og i Syddanmark ligger tæt på hinanden. For kommunerne på Sjælland var den samlede andel 35,4 pct., mens det for borgere i Syddanmark var 33,4 pct. 

Igen er det borgerne i hovedstadskommuerne, der topper listen. Over 40 pct. af den samlede andel af borgere visiterede til praktisk hjælp benyttede i 2018 en privat leverandør.

Kan forskellene skyldes (manglende) information?

Som det fremgår af ovenstående afsnit er der klare geografiske forskelle i, hvor meget – og til hvad – det frie valg benyttes inden for praktisk hjælp og personlig pleje. Dette kan skyldes mange faktorer som eksempelvis de ældres uddannelsesniveau og tro på egne evner i forbindelse med valget af leverandør3.

En anden forklaring kan være manglende information fra de kommunale myndigheder, hvor de ældre ikke informeres tilstrækkeligt om deres ret til et frit valg. Dette underbygges af en undersøgelse fra Epinion, der viser, at over halvdelen af de adspurgte ældre, som modtager personlig pleje, slet ikke kender til det frie valg af leverandør. For den praktiske hjælp er det næsten hver fjerde.

Plejeboliger og plejehjem

For plejebolig og plejehjem var der i perioden en generel stærk tilslutning til benyttelse af det frie valg. Dog har der i perioden fra 2014-2018 været en faldende tendens i antallet af ældre, som valgte at benytte det frie valg inden for dette område. 

I perioden 2014-2018 har over 12.800 personer benyttet deres ret til at vælge et privat alternativ til de kommunale plejehjemsboliger.

Dette i sig selv er en ganske betragtelig størrelse, men ses det relativt til den generelle venteliste, er tallene særdeles slående. På tværs af årrækken benytter tæt på tre ud af fire ældre det frie valg til at stå uden for den generelle venteliste og i stedet benytte det private alternativ til det kommunale.

Ovenstående viser, at tilslutningen om at bruge det frie valg inden for plejebolig og -hjem i den grad er tilstede. Men en ting er beslutningen om at bruge valget, noget andet er, om valget kan munde i en plads. En tidligere DI-analyse viser, at der i mere end halvdelen af kommunerne ikke er mulighed for netop dette4.

Metode

Tallene præsenteret i notatet stammer fra Danmarks Statistik. Tallene omhandlende hjemmepleje (både personlig pleje og praktisk hjælp) er fra en særkørsel foretaget for Dansk Industri. Mens andele, der benytter privat leverandør kan findes under Tabellerne AED12 og AED13.

De klassiske kommunale og selvejende plejeboliger er defineret som kommunale plejeboliger. De selvejende er kategoriseret som kommunale, da de via deres driftssoverenskomst med kommunen er underlagt en kontrol, der svarer til kommunens kontrol med egne plejeboliger. 

Københavns Kommune har i 2017 undersøgt vilkår og handlemuligheder for de selvejende plejehjem på driftsoverenskomst, da flere bestyrelser for de selvejende pegede på, at rammerne ikke giver tilstrækkelig mulighed for at varetage driften, som bestyrelsen selv ønsker. Konklusionen på undersøgelsen var imidlertid, at det ikke er muligt at give de selvejende institutioner betydelige handlemuligheder og frirum inden for rammerne for driftsoverenskomsterne. 

Friplejeboliger og udliciterede plejecentre er defineret som private plejeboligtilbud. Friplejeboliger kan være drevet af både kommercielle og non-profit organisationer, og driften er ikke underlagt kommunal driftskontrol, som det er tilfældet ved de selvejende institutioner. I udliciterede plejecentre, dvs. privatdrevne plejecentre i kommunale bygninger, er driften overladt til en privat leverandør efter et udbud. 

Antallet af kommuner med et privat plejeboligtilbud er afdækket ved at opgøre antallet af kommuner, der enten har friplejeboliger og/eller udliciterede plejeboliger. Oplysningerne om kommuner med friplejeboliger er leveret af Transport-, Bolig- og Byggestyrelsen. Kommuner med udliciterede plejeboliger er opgjort af DI. 

Tallene fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen viser antallet af tilsagn til etablering af friplejeboliger. Da det tager tid at etablere friplejeboliger, efter tilladelsen er givet, vil friplejeboligerne i nogle af kommunerne endnu ikke være færdigbygget og/eller ibrugtaget. I skrivende stund vil der derfor reelt være mere end 57 kommuner, hvor der endnu ikke er et privat plejeboligtilbud. Analysens mål for kommuner uden et privat plejeboligtilbud er dermed konservativt.


 

Noter

  1. ^Epinion (2017). Brugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen. Læs rapporten her.
  2. ^DI (2019). Den private hjemmehjælp vælges til over tid. Se analysen her.
  3. ^Kjær, A.A. (2019). Choice and vulnerability in aging societies: Understanding the impact of age on user capacity. Public Administration 97: 639–653.
  4. ^DI (2019). I mere end halvdelen af kommunerne har ældre ikke et alternativ til kommunale plejeboliger. Se analysen her.

Relateret