OPS Analyser

Afregning af private hjemmehjælpsleverandører kan ikke forklares ud fra baggrundsfaktorer

Kommunernes afregninger til private leverandører inden for den praktiske hjælp er meget varieret. Trods en relativ standardiseret ydelse varierer kommunernes timepriser til private leverandører af praktisk hjælp med 224 kr.

Den praktiske hjælp i forbindelse med hjemmehjælpsydelser er en relativ standardiseret løsning, indeholdende arbejdsopgaver som eksempelvis strygning og rengøring. Alligevel varierer kommunernes afregningspriser til private leverandører med næsten 50 pct. fra den laveste til højeste timepris.

En af de mulige forklaringer på kommunernes afregningspriser kunne være, at der i nogle kommuner er et større generelt udgiftsbehov i kommunen. Som det fremgår af nedenstående figur, ses en svag sammenhæng mellem afregningspriserne for private leverandører af den praktiske hjælp og det socioøkonomiske indeks. Dog vurderes sammenhængen primært at være drevet af en enkelt kommune – markeret med rød. Fjernes denne observation, forsvinder sammenhængen mellem afregningspriserne og det socioøkonomiske indeks.

Vendes blikket mod udgifterne for de ældre borgere – fremfor det generelle udgiftsbehov i kommunerne, ses der ikke nogen sammenhæng. Afregningspriserne for de private leverandører til ydelserne inden for den praktiske hjælp ser umiddelbart ikke ud til at have sin baggrund i et højere eller lavere udgiftsniveau for de ældre borgere i kommunen.

Den sidste faktor, som berøres i denne analyse, er kommunernes andel af borgere bosat i bymæssig bebyggelse.1 Dette kunne have betydning, fordi kortere afstand mellem borgerne kan mindske transportomkostningerne i forbindelse med leveringen af den praktisk hjælp, og dermed indebærer lavere timepriser.2

Men som det fremgår af ovenstående figur, er der ikke nogen klar tendens til, at de kommuner med høj andel af borgere i bymæssig bebyggelse har lavere timepriser for den praktisk hjælp end borgere med en lav andel af borgere i bymæssig bebyggelse. 

Metode

Inden for hjemmehjælpen arbejder man med to forskellige kategorier for ydelser. Henholdsvis personlig pleje og praktisk hjælp. Den praktiske hjælp omhandler ydelser som støvsugning, rengøring, strygning af tøj m.v.

Kommunernes tilvejebringelse af frit valg på hjemmehjælpsområdet
I forbindelse med kommunernes tilvejebringelse af det frie valg på hjemmehjælpsområdet kan der benyttes flere modeller3. Nedenstående tabel præsenterer disse modeller.

I denne analyse er der fokuseret på kommuner, der benytter sig af godkendelsesmodellen. Under godkendelsesmodellen afregnes de godkendte private leverandører til en fast timepris på baggrund af de af kommunen årligt opgjorte gennemsnitlige, langsigtede kommunale omkostninger ved at producere og levere den tilsvarende ydelse.

I et internationalt perspektiv har den danske godkendelsesmodel paralleller til et voucher-marked4 – i dette tilfælde, hvor den offentlige myndighed selv fastsætter servicestandarder og godkender leverandøren.

Kommuneres timepriser
Kommunernes timepriser danner grundlaget for kommunernes afregning med private leverandører. Timepriserne skal være beregnet, så de afspejler de gennemsnitlige, langsigtede kommunale omkostninger ved at producere og levere den tilsvarende ydelse.5 Dette inkluderer både de direkte og indirekte omkostninger.6

Priserne har den fordel at være opgjort efter standardiserede retningslinjer og omkostningsprincipper.

Modsat har timepriserne den ulempe, at de måles med udgangspunkt i 2020 – altså for ét år, og dermed ikke tager højde for eventuelle efterreguleringer. Dette kan have betydning for analysens resultater, fordi timepriserne for 2020 kan være ekstraordinære høje eller lavt sat i forhold til tidligere års timepriser. Undersøgelsen kan dermed ikke sige noget om udviklingen i timepriserne over tid.7

Dataindsamling af timepriserne
I slutningen af 2019 og i starten af 2020 udsendte DI en mail med forespørgsel om kommunernes afregningspriser for personlig pleje og praktisk hjælp for private leverandører. For at sikre den bedst mulige sammenlignelighed er timepriserne for de forskellige ydelser baseret på kommunernes angivelse af ”bekvem tid”8 for hverdage eksklusive moms.

Af de 64 kommuner, der benytter godkendelsesmodellen, har 56 kommuner besvaret DI’s henvendelse. Dette svarer til en svarprocent på 88 pct.

Den konkrete formulering på henholdsvis udsendelses- og påmindelsesmails kan rekvireres ved henvendelse til petk@di.dk.

Beregning af timepriser
Nogle kommuner besvarede henvendelsen med priser for 2019, mens andre besvarede henvendelsen med priser for 2020. I analysen er 2019-priserne omregnet til 2020-priser med udgangspunkt i KL’s prisfremskrivning.9

Håndtering af distriktsopdelte kommuner
Visse kommuner har distriktsopdelte priser for ydelserne på hjemmehjælp. Det har ikke været muligt at få indsigt i, hvilke distrikter i de pågældende kommuner, som har højere eller lavere antal hjemmehjælpsmodtagere. Derfor benyttes et simpelt gennemsnit for alle distrikterne i de respektive kommuner, som timepris for de pågældende kommuner.

Socioøkonomisk indeks
Det socioøkonomiske indeks måler kommunernes relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner ud fra en række socioøkonomiske kriterier, som indgår med forskellig vægtning. En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af kommunerne og omvendt for en værdi under 1.

Andel af befolkning i bymæssig bebyggelse
Bymæssig bebyggelse er defineret af Danmarks Statistik som værende en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter med enkelte undtagelser. Andelen af personer beboende i bymæssig bebyggelse opgøres i forhold til kommunens samlede indbyggertal pr. 1. januar.

Udgifter til ældre pr. 67+ årige
Udgifter til ældre pr. 67+ årige er angivet ved nettodriftsudgifter på hovedfunktion 5.30 i de kommunale regnskaber pr. 67+ årige, hvor indbyggertallet igen tages med udgangspunkt i 1. januar 2020. Hovedfunktionen indeholder bl.a. personlig og praktisk hjælp, madservice til ældre samt hjemmesygepleje.

For nærmere definition af ovenstående faktorer, se nøgletal.dk

 

Analysen er omtalt i NB Økonomi d. 24. september 2020. Læs artiklen her.

Noter

  1. En faktor, der kan have betydning for kommunens produktionsvilkår. Med produktionsvilkår forstås faktorer, der kunne påvirke timepriserne i forbindelse med leveringen af ydelserne i kommunen (Foged, S.K. & Houlberg, K. 2013, 21).
  2. Bækgaard, M. (2011, 7). Frit valg i ældreplejen. KREVI
  3. For yderligere specifikation af modellerne – se eksempelvis Quartz & Co (2014).
  4. Savas (1987). Privatization: The Key to Better Government. Chatham, NJ: Chatham House Publishers, Inc.
  5. Foged, S.K. & Houlberg, K. (2013, 12). Frit valg under godkendelsesmodellen på hjemmehjælpsområdet 2008-2013: Effekter på de kommunale timepriser. Effektdoku.
  6. Ved direkte omkostninger forstås omkostninger, der kan henføres direkte til ydelsen – eksempelvis råvarer, løn, køb af materialer m.v. Indirekte omkostninger vedrører overheadomkostninger som andel af fællesomkostninger til lokaler, it, administration samt finansielle forhold som afskrivning og forrentning af kapitalapparatet (Socialstyrelsen & KL, 2007. Fælles pjece - om prisfastsættelse på ældreområdet).
  7. En sådan analyse findes eksempelvis i Foged, S.K. & Houlberg, K. (2013). Frit valg under godkendelsesmodellen på hjemmehjælpsområdet 2008-2013: Effekter på de kommunale timepriser. Effektdoku.
  8. Typisk i tidsrummene (7-15, 8-16 eller lignende).
  9. Prisfremskrivningen kan findes her.

Relateret