OPS Analyser

Stor variation i timepriser til afregning af private leverandører på tværs af kommunerne

Kommunerne med godkendelsesmodellen skal afregne leverandører af hjemmehjælp til ældre ens, men der er store forskelle i afregningspriserne på tværs af kommunerne. Variationen kan ikke forklares som følge af en række relevante faktorer.

Kommuner skal give mulighed for, at ældre kan vælge en privat leverandører til leveringen af hjemmehjælp. Har kommunen en godkendelsesmodel skal private leverandører afregnes med en timepris, der svarer til kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved selv at leverere en tilsvarende ydelse1.

I dag er der dog store forskelle i afregningspriserne for de private leverandører på tværs af kommunerne. Den kommunale timepris for personlig pleje varierer med 225 kr. på tværs af de 56 kommuner, der har besvaret undersøgelsen og benytter en godkendelsesmodel – med et gennemsnit ca. 411 kr.

Den store variation kunne muligvis skyldes, at kommunerne ikke er ens. En baggrundsfaktor, der kunne have betydning for kommuner-nes timepriser, kunne være et generelt højt udgiftsniveau i kommu-nerne, fordi et generelt højt udgiftsbehov i en kommune også kunne betyde højere udgiftsbehov til hjemmehjælp.

Det fremgår af ovenstående figur, at der er ikke en særlig stærk sammenhæng mellem kommunernes generelle udgiftsbehov og kommunernes afregningspriser til deres private leverandører inden for personlig pleje.

En anden mulig forklaring kunne være kommunernes udgifter til de ældre borgere. Forventningen kunne være, at hvis udgifterne til de ældre borgere er højt, ville det også give udslag i afregningspriserne for hjemmehjælpen. Kommuner med høje udgifter for de ældre borgere ville betyde relativt højere priser sammenlignet med kommuner med lavere udgifter pr. ældre borger. Dette måles i denne analyse som udgifter til ældre pr. 67+ årige.

Dette ser imidlertid ud til ikke at være tilfældet. Ovenstående figur viser, at der ikke er nogen særlig stærk sammenhæng mellem kommunernes udgifter til ældre borgere og afregningspriserne til private leverandører inden for personlig pleje.

En tredje mulig forklaring kunne være produktionsvilkår2. I denne analyse benyttes befolkningsandel i bymæssig bebyggelse som indikator for produktionsvilkår i kommunerne. Hvis borgerne eksempelvis bor mindre spredt, kan det have betydet lavere timepriser, fordi transportomkostningerne mindskes3.

Men kommunernes befolkningsandel i bymæssig bebyggelse ser heller ikke ud til at have betydning for kommunernes afregningspriser. Ovenstående figur viser, at der ikke er nogen stærk sammenhæng med kommunernes afregningspriser og andel af befolkning i bymæssig bebyggelse.

 

Metode

Inden for hjemmehjælpen arbejder man med to forskellige kategorier for ydelser. Henholdsvis personlig pleje og praktisk hjælp. Den personlige pleje omhandler assistance i forbindelse med personlig hygiejne, bad, hårvask af- og påklædning m.v.

I forbindelse med kommunernes tilvejebringelse af det frie valg på hjemmehjælp, kan der benyttes flere modeller4. Nedenstående tabel præsenterer disse modeller.

I denne analyse er der fokuseret på kommuner, der benytter sig af godkendelsesmodellen. Under godkendelsesmodellen afregnes de godkendte private leverandører til en fast timepris på baggrund af de af kommunen årligt opgjorte gennemsnitlige, langsigtede kommunale omkostninger ved at producere og levere den tilsvarende ydelse.

I et internationalt perspektiv har den danske godkendelsesmodel paralleller til et voucher-marked5 – i dette tilfælde, hvor den offentlige myndighed selv fastsætter servicestandarder og godkender leverandøren.

Kommunernes timepriser
Kommunernes timepriser danner grundlaget for kommunernes afregning med private leverandører. Timepriserne skal være beregnet, så de afspejler de gennemsnitlige, langsigtede kommunale omkostninger ved at producere og levere den tilsvarende ydelse6. Dette inkluderer både de direkte og indirekte omkostninger7.

Priserne har den fordel at være opgjort efter standardiserede retningslinjer og omkostningsprincipper.

Modsat har timepriserne den ulempe, at de måles med udgangspunkt i 2020 – altså for ét år, og dermed ikke tager højde for eventuelle efterreguleringer. Dette kan have betydning for analysens resultater, fordi timepriserne for 2020 kan være ekstraordinære høje eller lavt sat i forhold til tidligere års timepriser. Undersøgelsen kan dermed ikke sige noget om udviklingen i timepriserne over tid8.

Dataindsamling af timepriserne
I slutningen af 2019 og i starten af 2020 udsendte DI en mail med forespørgsel om kommunernes afregningspriser for personlig pleje og praktisk hjælp for private leverandører. For at sikre den bedst mulige sammenlignelighed er timepriserne for de forskellige ydelser baseret på kommunernes angivelse af ”bekvem tid”9 for hverdage eksklusive moms.

Af de 64 kommuner, der benytter godkendelsesmodellen, har 57 kommuner besvaret DI’s henvendelse. Dette svarer til en svarprocent på 88 pct.

Den konkrete formulering på henholdsvis udsendelses- og påmindelsesmails kan rekvireres ved henvendelse til petk@di.dk.

Nogle kommuner besvarede henvendelsen med priser for 2019, mens andre besvarede henvendelsen med priser for 2020. I analysen er 2019-priserne omregnet til 2020-priser med udgangspunkt i KL’s prisfremskrivning10.

Håndtering af distriktsopdelte kommuner
Visse kommuner har distriktsopdelte priser for ydelserne på hjemmehjælp. Det har ikke været muligt at få indsigt i, hvilke distrikter i de pågældende kommuner, som har højere eller lavere antal hjemmehjælpsmodtagere. Derfor benyttes et simpelt gennemsnit for alle distrikterne i de respektive kommuner, som timepris for de pågældende kommuner.

Socioøkonomiskindeks
Det socioøkonomiske indeks måler kommunernes relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner ud fra en række socioøkonomiske kriterier, som indgår med forskellig vægtning. En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af kommunerne og omvendt for en værdi under 1.

Andel af befolkning i bymæssig bebyggelse
Bymæssig bebyggelse er defineret af Danmarks Statistik som værende en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter med enkelte undtagelser. Andelen af personer beboende i bymæssig bebyggelse opgøres i forhold til kommunens samlede indbyggertal pr. 1. januar.

Udgifter til ældre pr. 67+-årige
Udgifter til ældre pr. 67+ årige er angivet ved nettodriftsudgifter på hovedfunktion 5.30 i de kommunale regnskaber pr. 67+ årige, hvor indbyggertallet igen tages med udgangspunkt i 1. januar 2020. Hovedfunktionen indeholder bl.a. personlig og praktisk hjælp, madservice til ældre samt hjemmesygepleje.

For nærmere definition af ovenstående faktorer, se nøgletal.dk

 

Analysen er omtalt i Berlingske d. 16. september 2020. Læs artiklen her.

Noter

1.  Social- og Indenrigsminsteriets vejledning til omkostningskalkulation.
2. Med produktionsvilkår forstås faktorer, der kunne påvirke timepriserne i forbindelse med leveringen af ydelserne i kommunen (Foged, S.K. & Houlberg, K. 2013, 21)
3. Bækgaard, M. (2011, 7). Frit valg i ældreplejen. KREVI
4. For yderligere specifikation af modellerne – se eksempelvis Quartz & Co (2014).
5. Savas (1987). Privatization: The Key to Better Government. Chatham, NJ: Chatham House Publishers, Inc.
6. Foged, S.K. & Houlberg, K. (2013, 12). Frit valg under godkendelsesmodellen på hjemmehjælpsområdet 2008-2013: Effekter på de kommunale timepriser. Effektdoku.
7. Ved direkte omkostninger forstås omkostninger, der kan henføres direkte til ydelsen – eksempelvis råvarer, løn, køb af materialer m.v. Indirekte omkostninger vedrører overheadomkostninger som andel af fællesomkostninger til lokaler, it, administration samt finansielle forhold som afskrivning og forrentning af kapitalapparatet (Socialstyrelsen & KL, 2007. Fælles pjece - om prisfastsættelse på ældreområdet).
8. En sådan analyse findes eksempelvis i Foged, S.K. & Houlberg, K. (2013). Frit valg under godkendelsesmodellen på hjemmehjælpsområdet 2008-2013: Effekter på de kommunale timepriser. Effektdoku.
9. Typisk i tidsrummene (7-15, 8-16 eller lignende).
10. Prisfremskrivningen kan findes her.

Relateret